Det er kun omkring hver femte folkeskolelærer der får lov at tage på arbejde, hvis konflikten bliver en realitet. De eneste der skal møde på arbejde er de 8.241 tjenestemænd, der ikke er ansat på overenskomst.
DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
En tjenestemand er ansat under særlige vilkår, som gør, at de har en forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i alle forhold. Dette gør at de ikke har strejkeret, men de er samtidig heller ikke omfattet af en lockout.
Hvis konflikten bliver en realitet skal tjenestemændene, ifølge Danmarks Lærerforening, blive på deres egen skole, og gøre som de normalt gør. Det er op til den enkelte skole at vurdere, om der er nok tjenestemænd til rådighed på den enkelte skole. Hvis skolen holder åbent, har tjenestemændene en forpligtigelse til at holde tilsyn med eleverne.
Se hvor mange tjenestemænd der er til rådighed på din skole på folkeskolen.dk HER
Frygter du, at dit barns folkeskole lukker pga. lockout efter påskeferien?
Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i BT tirsdag.