Socialdemokratisk kirkeordfører foreslår at store bededag og den muslimske eid-fest, der afslutter ramadanen, slås sammen til fælles helligdag.

De fleste medlemmer af folkekirken bruger alligevel ikke store bededag til andet end at holde fri og gå i haven og måske spise en enkelt varm hvede. Så hvorfor ikke flytte den særlige danske helligdag, så den passer sammen med datoen for den muslimske afslutning på ramadan-måneden, den såkaldte eid-fest, siger Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Kirk til Kristeligt Dagblad.

Det kunne blive en fælles helligdag og fridag for kristne og muslimer, og for den sags skyld kunne jøder og buddhister også bruge den i deres religiøse traditioner.

/ritzau/