S-profil efter dødsvold til VM-fest: 'Jeg ville ønske, at sådan en mand kunne udvises'

Hvorfor kan Danmark ikke tage statsborgerskabet fra en mand med afrikansk baggrund, der er dømt for flere voldtægter og drabsforsøg?

Spørgsmålet fylder nu på Christiansborg efter sagen om den 31-årige mand, der er sigtet for knytnæveslaget til en VM-fest i København mod en svensk familiefar, som senere døde. 

Svaret skal blandt andet findes i en konvention, som Danmark har tilsluttet sig. Nemlig statsborgerretskonventionen, som flere partier har foreslået, at Danmark træder ud af.

Ifølge en dombog, som B.T. er i besiddelse af, kom den 31-årige mand ifølge ham selv til Danmark fra et afrikansk land, da han var fire måneder gammel. Københavns Politi oplyste til B.T. tirsdag, at han i dag har dansk statsborgerskab.

Juraprofessor Jørn Vestergaard fortæller til B.T., at selvom sagen er meget alvorlig og den formodede gerningsmand tidligere er dømt for alvorlig kriminalitet, tvivler han på, at det er muligt at fradømme indfødsret.

En person skal nemlig have opnået sit statsborgerskab ved svig eller - og særligt relevant i denne sammenhæng - ved at begå kriminalitet, der er til »alvorlig skade for Danmarks vitale interesser,« før man kan få frataget sit statsborgerskab og dermed kan blive udvist.

»Alene det, at der er tale om alvorlig kriminalitet, kan ikke i sig selv begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.«

Han fortsætter:

»Formuleringen 'til alvorlig skade for landets vitale interesser' stammer fra Europarådets konvention om statsborgerret, og bestemmelsen skal praktiseres i overensstemmelse med konventionen.«

Og dét er brænde på det udlændingepolitiske bål i Danmark.

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Mikkel Bjørn, udtaler til B.T.:

»Det er derfor, det er så vigtigt, at vi får opsagt den konvention. Det er en konvention, som Danmark ikke nyder én eneste fordel af, men som betyder, at vi ikke kan tage statsborgerskabet fra mordere og voldtægtsforbrydere.«

Det Konservatives unge profil Christian Vigilius følger trop:

»Hvis der er den mindste mulighed for at udvise ham, skal vi gøre det. Og hvis lovgivningen ikke giver den mulighed, må den ændres,« siger han og fortsætter:

»Mennesker, der begår så modbydelige forbrydelser, hører ikke til i Danmark. Det skal have de hårdest mulige konsekvenser.«

Det er en samtlige blå partier, der er enige om at tage et opgør med statsborgerretskonventionen.

Socialdemokratiet ønsker omvendt ikke at forlade konventionen. Men i stedet at »udfordre konventionerne,« slår udlændinge- og integrationsordfører Thomas Skriver Jensen (S) fast.

»Jeg ville ønske, at sådan en mand kunne udvises. Men når man er dansk statsborger, så er man per definition dansk. Så er det vores ansvar. Jeg kender ikke omstændighederne konkret omkring hans sag, men det er i hvert fald ikke en succeshistorie i min bog. Det må stå klart for enhver.«

Også hos et andet regeringsparti, Moderaterne, gør sagen indtryk. Partiets ordfører på sagen, Mohammad Rona, skriver i en kommentar til B.T.:

»Det her sætter selvfølgelig også tanker i gang hos mig i spørgsmålet om indfødsret og herunder frakendelse. Det er rigtig svært at få frakendt et statsborgerskab i dag på grund af internationale konventioner.«

Han fortsætter:

»Jeg ser frem til, når ministeren indkalder til drøftelser vedrørende indfødsret - det her kommer til at blive et emne for os. Vi kan ikke se disse typer meget grove sager overhørig.«

Udover statsborgerretskonventionen er der også det benspænd, at det er en betingelse for frakendelse af indfødsret, at den sigtede har dobbelt statsborgerskab eller har ret til statsborgerskab i et andet land.

B.T. er ikke bekendt med, hvorvidt dette gør sig gældende for den 31-årige.

Læs også

'Respektløst' og 'uforståeligt': Wammen revser personer, der blev siddende under mindehøjtidelighed