Socialdemokraternes og Venstres EU-parlamentarikere har i al stilhed sikret sig, at den lukrative og yderst omdiskuterede blyantspenge-ordning – der forgylder parlamentarikerne med 32.000 kroner om måneden, svarende til 384.000 skattefrie kroner om året – fortsætter som hidtil.
Pengene skal dække udgifter til blandt andet telefon og kontorartikler, og ordningen er omdiskuteret, fordi EU-parlamentarikerne ikke skal redegøre for, hvad de bruger pengene til. Så penge, der ikke bruges til det påtænkte formål, kan EU-parlamentarikerne stikke i lommen.
Og det er netop den mistanke, man får – altså at de såkaldte blyantspenge netop bruges som en skjult, skattefri løn – når EU-parlamentarikerne gang på gang afviser forslag, der skal synliggøre, hvad pengene bliver brugt til. Det mener Dansk Folkepartis medlem Anders Vistisen.
Helt konkret skulle medlemmerne sidst i april stemme om en stramning af dokumentationskravene for deres udgifter, så parlamentsmedlemmerne – hvis de ønsker det – kan aflevere bilag til EU-parlamentets præsidium for dermed at gøre systemet mere åbent og synliggøre, hvad den enkelte politiker bruger de mange tusinde skattefrie kroner til.
V og S stemte blankt
Forslaget blev dog forkastet, blandt andet fordi de danske parlamentsmedlemmer fra de EU-venlige partier Venstre og Socialdemokraterne undlod at tage stilling ved at stemme blankt.
Det drejer sig om Venstres to medlemmer Ulla Tørnæs og Jens Rohde samt Socialdemokraternes Jeppe Kofod, Christel Schaldemose og Ole Kristensen.
Bekvemmelighedsflag
Det vækker kritik fra Dansk Folkeparti.
»Det er lidt et bekvemmelighedsflag. Det ser ud som om, at man stemmer blankt, fordi man inderst inde ikke ønsker at få lavet reglerne om, og for at undgå dårlig presse. At man åbent kan lægge sine udgifter frem, er et skridt i den rigtige retning, og det ønsker man åbenbart ikke, og det har jeg svært ved at se logikken i,« siger medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti Anders Vistisen.
Sammen med partifællerne Morten Messerschmidt, Jørn Dohrmann samt Rina Ronja fra Folkebevægelsen imod EU stemte han for forslaget.
Den eneste af de EU-positive, der tonede rent flag og stemte imod, var den radikale Morten Helveg.
Socialdemokraternes Jeppe Kofod afviser, at det er for at undgå dårlig presse:
»Vi stemmer blankt, fordi vi synes, at dele af forslaget er rigtigt nok: Der skal være bedre dokumentation. Andre dele af forslaget er noget bras, og på den måde tilkendegiver vi, at vi er enige i dele af det,« lyder det fra Jeppe Kofod.
De EU-venlige partier henviser til, at der allerede er et arbejde i gang i EU-parlamentets præsidium, som skal præcisere reglerne for, hvordan udgifterne til blyantspenge skal dokumenteres.
Dansk Folkepartis medlem Anders Vistisen kalder dog arbejdet med de nye regler for ’en syltekrukke’.
»Det er en gammelkendt manøvre. Det gør de EU-venlige partier ofte. Først stemmer de nej til et konkret forslag fra de EU-skeptiske partier om mere dokumentation, og efterfølgende beder de præsidiet om at se nærmere på reglerne, uden at der sker mere,« siger Anders Vistisen.
Der sker intet
Siden slutningen af 1990erne har der da også været masser af forslag og hensigtserklæringer om at gøre op med de lukrative diæter for EU-parlamentarikerne. Men uden at der er sket noget som helst.
»Det er en uforpligtende måde at sige, at ’nu gør vi noget’ for på den måde at undgå kritik. Imens slipper de stadig for at dokumentere, hvad de bruger pengene på,« siger Anders Vistisen.
Så meget tjener en EU-politiker
Blyantspengene er ikke den eneste skattefri indtjening for europaparlamentarikerne, der kan tjene op til 100.000 kroner om måneden efter skat.
Grundlønnen er på 59.866 kroner, som der betales dansk indkomstskat af. Og udover blyants-pengene på ca. 32.000 kroner om måneden får parlamentsmedlemmerne også diæter, når de har møder i Bruxelles på 2.280 kroner i døgnet.
De går til lejlighed og dobbelt husførelse, ligesom de får en godtgørelse for at bo langt fra Bruxelles på op til 5.000 kroner om måneden.
Derudover får de også udbetalt 1.135 kroner for deltagelse i møder i eksempelvis København.
Professor: Det fungerer som skattefri løn
Ordningen med de såkaldte blyantspenge er problematisk.
Det mener professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet Bent Greve.
»Problemet med ordningen er, at der er risiko for, at den fungerer som en skjult, skattefri løn. Derfor er det vigtigt, at der er en eller anden form for dokumentation for, hvorfor beløbet skal være så højt, som det er,« siger han.
