Spekulationerne på Borgen når i denne tid nye højder, efter at Helle Thorning-Schmidt forleden lod sive, at hun har indleveret ’mindst to’ danske kommissærbud til formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker.

Hen over sommeren har den almindelige antagelse blandt S-ministre været, at undervisningsminister Christine Antorini er favorit til at blive den næste danske EU-kommissær efter Connie Hedegaard.

Da Jean-Claude Juncker udtrykkeligt har udbedt sig to navne fra hvert land for at få et bredere kandidatfelt at vælge imellem, har Thorning desuden indstillet den tidligere fødevareminister Mette Gjerskov og sandsynligvis også den tidligere justisminister Morten Bødskov.

Kortene ind til kroppen

Statsministeren holder imidlertid sine kort så tæt til kroppen, at socialdemokratiske ministre er begyndt at undre sig.

Dækker dette hemmelighedskræmmeri over, at der er et helt andet spil i gang?

Da både Tyskland og Frankrig har bekendtgjort, hvem de stiller med, forstår man ikke, hvorfor Thorning ikke gør det samme, men har valgt at mørkelægge processen.

Spekulationerne kredser om to scenarier, erfarer BT efter samtaler med ministerkilder tæt på forløbet.

Det første scenarie handler om, at der er et helt fjerde navn i spil, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

Naturlig afvisning

Det kan begrunde Thornings tavshed, for tænk nu, hvis det ikke lykkes at få placeret den radikale leder på en tilstrækkelig tung kommissærpost, hvorefter hun trækker sine følehorn til sig. I den situation kan det svække Vestagers autoritet ganske alvorligt i sit eget parti, hvis det kom frem, at hun var på vej væk.

BT har spurgt Margrethe Vestager, om hun er kandidat til en kommissærpost. Det afviser hun, hvilket man dog ikke kan lægge så meget i, for hvad skulle hun ellers svare?

Meget taler for, at Vestager kan få en attraktiv kommissærpost, hvis hun melder sig som kandidat. Hun er velanskreven, har et kæmpe netværk i EU og taler flydende engelsk og fransk. Hun står lige nu på toppen af sin politiske karriere og har alt at vinde ved at tage jobbet. Risikoen for at tabe regeringsmagten ved næste valg er stor, og det kan næppe friste hende at ryge tilbage i opposition. Margrethe Vestager har nok også indset, at hun aldrig bliver statsminister. En kommissærpost vil derfor være et trin op og en kæmpe udfordring for hende.

Risikerer en lang næse

Thornings tavshed kan imidlertid også dække over noget helt andet.

Hvis hun stadig holder en dør åben for at få et topjob i EU, risikerer hun at bringe de danske kommissærbud i forlegenhed. Bliver Thorning for eksempel udenrigstalsmand, tæller denne post som en kommissærpost, og så får Vestager, Antorini, Gjerskov og Bødskov en lang næse.

Og bliver hun EU-præsident, skal der stadig sættes navn på en dansk kommissær, men så vil det være naturligt, om hendes forventede efterfølger på statsministerposten, Mette Frederiksen, tages med på råd om den beslutning.

Helt efter bogen

Professor Peter Nedergaard fra Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet vurderer imidlertid, at årsagen til det hemmeligholdte forløb er ganske ligetil. For sådan vil Jean-Claude Juncker helst have det.

- Det er helt efter bogen, når den danske regering lader være med at offentliggøre navne, for tænk nu hvis det ikke bliver en af dem, og at man også undlader at fortælle, hvilke områder man går efter. Det giver kommissionsformanden mulighed for at sammensætte det optimale hold, siger han.