Den nyudnævnte minister Christian Rabjerg Madsen (S) har endelig fået solgt sit hus.

Med en fortjeneste på lige omkring en håndfuld millioner kroner.

For Se og Hør skriver, at salgsprisen lyder på 9.550.000 kroner, efter at han og hustruen Anne Brink Pedersen købte boligen for 4.498.000 kroner tilbage i 2018.

Men i mellemtiden er villaen så også – ifølge boligannoncen – blevet totalrenoveret og har fået omlagt både have og indkørsel.

Den blev dog solgt med et nedslag på 325.000 kroner i forhold til den oprindelige udbudspris efter at have været til salg siden 1. marts.

Christian Rabjerg Madsen blev i sidste uge udnævnt til minister for natur og dyrevelfærd i Danmarks nye regering.