S-politiker langer ud efter Joachim B. Olsen. Han mener at Olsen med sine udtalelser om den ikke eksisterende fattigdom i Danmark er skyld i mangel på julehjælp i år.

Fattigdomsdebatten har igennem en længere periode raset i Danmark med meningerne flyvende gennem luften. Debatten blussede op, da Joachim B. Olsen (LA) markerede sig med udtalelsen om, at der ikke findes rigtig fattigdom i Danmark.


LÆS OGSÅ: 

Den udtalelse fik for alvor gang i meninger på kryds og tværs i partierne, og har igennem de seneste uger været et varmt samtaleemne på alles læber i Danmark.

Nu mener Socialdemokraten Ole Hækkerup, at Joachim B. Olsens udtalelser har fået tunge konsekvenser for de der virkelig trænger og har behov for julehjælpen.

- Mødrehjælpen mangler 1 mio.kr. i juleindsamlingen. Frelsens hær ½ mio.kr. i deres juleindsamling. Årsag: Den seneste tids fattigdomsdebat. Af samme grund kan alle dem der har søgt om julehjælp ikke få det. Tak til Joachim B.Olsen, rigtig mange kommer til at mangle julehjælp i år.

Sådan skriver han på sin Facebookprofil, og uddyber over for bt.dk.

- Jeg mener, at det er takket være debatten, at der ikke er samlet penge nok ind til organisationerne. De møder bemærkninger som' der er jo ingen fattige, og det har de ikke mødt før, siger Ole Hækkerup til bt.dk.

Han mener ikke, at den store mangel på penge i kassen og danskernes vilje til at donere penge hænger sammen med den finansielle krise, for så ville vi have set manglen på julehjælp som et problem allerede i 2008.

LÆS OGSÅ: 

Joachim B. Olsen (LA) holder fast i, at det er en vigtig debat, han har startet. Han mener ikke, at det er hans skyld, at der mangler penge og han understreger at Socialdemokraterne skal kigge indad.

- Jeg har startet en vigtig debat, og jeg mener at Ole Hækkerup hellere skulle kigge på sit eget parti, for det er dem, der har skabt et samfund, med så høje sociale ydelser, at det for rigtig mange mennesker ikke kan betale sig at gå på arbejde. Og derfor har socialdemokratiet også et enormt medansvar for de sociale problemer vi har i Danmark, siger Joachim B. Olsen til bt.dk, og fortsætter.  

- Jeg kan se at han har svært ved at acceptere det, men jeg kan konstatere, at han er ude af trit med Socialdemokratiets egne vælgere, som også er af den opfattelse at forskellen mellem at være i arbejde og på passiv forsørgelse er for lille.

Joachim B. Olsen vælger også at holde fast i sine udtalelser om, at der ikke findes fattigdom i Danmark.

- Jeg holder fast i at det ikke giver mening at tale om materiel fattigdom i Danmark, men at der er sociale problemer i Danmark. Det handler om at bruge ord rigtigt. Bruger man de forkerte ord finder man de forkerte løsninger.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER.


LÆS OGSÅ: