Regeringen ved ikke, hvor mange der reelt får samfundstjeneste for grov vold. Alligevel skal lov strammes.

Regeringen vil stramme loven for, hvornår særlige tilfælde af vold som gentagelsestilfælde eller vold mod børn kan udløse samfundstjeneste. Den Danske Dommerforening og en række andre aktører ser ikke behovet, da man allerede nu i altovervejende grad straffer med fængsel i den type sager.

Men få eksempler er nok til, at loven skal strammes, siger Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus.

Regeringen har genfremsat et lovforslag, der indskrænker dommernes mulighed for at idømme voldsdømte samfundstjeneste. Forbryderne skal i stedet sendes direkte i fængsel.

- Ikke overraskende mener vi ikke, at loven er overflødig. Der er eksempler på, at en person, der bliver straffet for vold for femte gang, får samfundstjeneste, og en person, der har begået vold mod børn, får samfundstjeneste, siger Jeppe Bruus.

- Jeg ved ikke, hvor mange eksempler, der er, men principielt må man spørge, hvad er nok? 50? 100? Det skaber jo præcedens, siger retsordføreren.

I sit høringssvar til loven skriver Den Danske Dommerforening, at der er angivet tre eksempler i lovforslaget, men ikke mere.

- Eksemplerne må tilskrives, at der her undtagelsesvis har været grundlag for at fravige det klare udgangspunkt.

- Der fremgår heller ikke af lovforslaget, i hvor mange sager der er givet samfundstjeneste i ovennævnte sagskategorier, og hvilket oplysningsgrundlag de nævnte eksempler er baseret på, skriver dommerforeningen.

Dommerfuldmægtigforeningen har samme anke i sit høringssvar og skriver, at da lovforslaget ikke beskriver de nærmere omstændigheder for, at der er idømt samfundstjeneste, kan man ikke forholde sig til det.

Jeppe Bruus kender heller ikke omstændighederne i de eksempler, der er brugt i lovforslaget, men afviser, at man nu lovgiver på baggrund af enkeltsager, der ikke er sigende for det generelle billede.

- Her taler vi jo om domme, der skaber præcedens. Derfor mener jeg, det er helt legitimt, at man som lovgiver siger, at man har set eksempler, der ikke var intentionen med loven, og man derfor præciserer, hvor grænsen skal gå, siger retsordføreren.

Han fortæller, at dommerne stadig i det fremsatte lovforslag vil kunne foretage et skøn i særlige tilfælde.

/ritzau/