Dele af Socialdemokratiets bagland sender nu en klar besked til Mette Frederiksen: Hun skal ændre sin ledelsesstil.

I en rundspørge fra TV 2 til 377 socialdemokratiske lokal-, kommune-, kreds- og regionsformænd svarer cirka 29 procent af de 118 respondenter, at statsministeren bør ændre sin måde at lede på.

»Mette Frederiksen er god til at håndtere store ting. Corona, krigen i Ukraine. Men hun lytter simpelthen ikke til sine vælgere,« siger Svend Pedersen, foreningsformand i Korsør, til TV 2.

Kritikken kommer forud for Socialdemokratiets nytårsmøde lørdag, hvor partiet skal møde baglandet efter det katastrofale kommunalvalg i november. 

Her mistede partiet borgmesterposten i flere socialdemokratiske bastioner.

I sin nytårstale erkendte Mette Frederiksen selv, at hun er blevet »mere hård« og ikke altid har lyttet ordentligt. 

Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen kalder TV 2's artikel »tynd« og påpeger, at det store flertal bakker op om statsministeren.

B.T. Valgkamp

“Look at this guy!”. Mens amerikanerne laver sjov med Lars Løkke Rasmussen, mener i hvert fald én af B.T.s politiske eksperter, at Løkkes præstation i Washington har sikret ham et genvalg. Hør deres dom i denne premiere på B.T.s spritnye politiske podcast, B.T. Valgkamp. Hver torsdag fortæller Henrik Qvortrup, Joachim B. Olsen og Emilie Jäger, hvad du skal vide om ugens største historier fra dansk politik. Og så gør de dig klogere på, hvem der bliver Danmarks næste statsminister. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Josefine Buhl Brinckmann  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen