Flere gange har statsminister Mette Frederiksen (S) luftet sine tanker om boligmarkedet. Første gang i sin nytårstale.
Om der konkret er en boligskat på vej er uklart. Men her i februar har hun sagt, at der er noget galt med, at »nogle bliver rige, bare fordi de har købt en lejlighed eller et hus på det rigtige tidspunkt«.
Det er usundt, slog hun fast ved et arrangement med Christian Degn i februar.
Statsministeren har dog ikke villet svare på, om ordene bliver til konkret politik – en usikkerhed, der blandt andet har fået Dansk Folkeparti til at kalde hende i samråd.
Hvis statsministerens ord bliver til konkret politik, kan det få mærkbare konsekvenser for boligejerne.
Derfor har B.T. bedt analysechef i den borgerlige tænketank Cepos, Otto Brøns-Petersen, vurdere, hvordan en strammere boligbeskatning kan skrues sammen. Han ved noget om sagen, eftersom han er tidligere direktør i Skatteministeriet.
»Det mest oplagte, hvis man vil stramme beskatningen, er jo at stramme på de redskaber og skatter, der allerede findes,« siger han.
Her peger Otto Brøns-Petersen på ejendomsværdiskatten, som stiger i takt med boligernes vurdering.
»Det er klart, at hvis man gerne vil ramme boligejerne, så skal man skrue den i vejret. Den har faktisk også meget stor indflydelse på, hvor store gevinsterne er,« siger han.
Ejendomsværdiskatten er progressiv. For den del af boligens værdi, der ligger over cirka ni millioner kroner, betales en højere sats.
»Det er en meget hård beskatning allerede, men det er klart, at den kan man skrue op for. Ellers kan man rykke grænsen ned, så også ejendomme under ni millioner bliver ramt. Det er en slags topskat for boliger,« siger han.
'Kan ikke både ramme meget få og hente mange penge hjem'
Hvis målet er at indføre en boligskat, der påvirker økonomien mindst muligt, peger han på en anden model:
»Hvis man alene går efter det mindst forvridende, skal man i virkeligheden hæve grundskylden. Men det giver nogle meget tilfældige virkninger,« siger han.
B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, har tidligere gættet på, at Mette Frederiksen vil vælge en nålestiksoperation, der rammer så få boligejere som muligt.
Ifølge Otto Brøns-Petersen kan det eksempelvis ske ved at hæve topsatsen på ejendomsværdiskatten, så boliger over ni millioner kroner beskattes hårdere.
»Men de fleste boligejere ligger under den grænse. Man kan ikke både ramme meget få og samtidig hente mange penge i statskassen,« siger han.
Ret blikket mod steder med størst problemer
Hvis Otto Brøns-Petersen skal pege på den mindst dårlige løsning, hvis der kommer et udspil, vil han se på den almindelige sats for ejendomsværdiskatten.
Men han advarer mod at ændre for meget lige nu.
»Man skal være klar over, at vi endnu ikke har et velfungerende vurderingssystem. Det er ret farligt at begynde at pille ved boligskatten, før det system fungerer ordentligt,« siger han.
Ifølge Otto Brøns-Petersen bør politikerne i stedet rette blikket mod de steder, hvor udfordringerne er størst – eksempelvis i København.
»Problemet er, at udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. Det løser man ikke ved at hæve skatten. Hvis priserne falder, fordi skatten stiger, bliver det ikke billigere at bo,« siger han.
B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup har tidligere kaldt det »politisk selvmord« at gøre boligejere utrygge i en valgkamp.
Du kan lytte til B.T. Valgkamp på B.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:
