Lyt til artiklen

Rosa Lund fra Enhedslisten tager orlov fra Folketinget.

Folketingspolitikeren er kronisk syg med sklerose – og det er også årsagen bag orloven.

Det skriver hun selv på Facebook:

'Der er desværre kommet nye pletter på min hjerne, som er tegn på aktivitet i min sygdom. Nu skal jeg skifte til en ny slags medicin. Den nye medicin har mange bivirkninger, og lige nu er det ikke til at sige, hvordan min krop vil tage imod den.'

'Derfor er jeg nødsaget til at holde orlov fra mit arbejde i Folketinget frem til 8. januar. Der skulle bivirkningerne gerne have lagt sig,' skriver hun på Facebook og understreger, at hun er rigtig ærgerlig og trist over situationen.

Rosa Lund er integrations-, ligestillings-, rets- og udlændingeordfører for sit parti.

Leila Stockmarr træder til som suppleant i Folketinget, mens Rosa Lund er væk.