Tine Toft
Lyt til artiklen

Nogle af de allermest nedslidte danskere kan se frem til forringelser.

Sådan lyder kritikken fra SF og Enhedslisten på baggrund af regeringsgrundlaget.

Her forsvinder seniorpensionen, som Venstre ellers har været stolt af, i sin nuværende form.

I stedet foreslår den tiltrædende regering en 'Arne Plus'-ordning, som Mette Frederiksen (S) kaldte det på et pressemøde onsdag.

Det lyder måske som en opgradering, men det ender som en forringelse, mener SF-formand Pia Olsen Dyhr:

»Nu må jeg læse mig ned i alle detaljerne. Men som jeg umiddelbart vurderer det, så mener jeg faktisk, at det er værre. For det er sådan i dag, at den tidligere ret til seniorpensionen, den skulle man visiteres til, men man fik faktisk også et højere beløb, end man får i Arne-pensionen,« siger SFs partiformand.

Hun tilføjer, at hun udelukkende bygger det på, som hun kan læse af regeringsgrundlaget:

»Det kan jo godt være, at der gemmer sig nogle detaljer om, at man også vil skrue op for beløbet til Arne-pensionen. Så kan det godt være, det bliver bedre. Men det er ikke det, der umiddelbart står i regeringsgrundlaget. Så det vil blive en lavere ydelse,« siger Pia Olsen Dyhr.

Samme kritik lyder fra Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Victoria Velasquez.

»Overordnet set er det her en forringelse for de allermest nedslidte danskere,« siger ordføreren.

Hun mener, at mange af de mest nedslidte danskere kan se frem til en slem skuffelse:

»Flere nedslidte danskere vil opleve, at den ydelse, de troede, de kunne få, bliver sat ned,« siger Victoria Velasquez.

Omdannelsen af ydelserne til en såkaldt Arne Plus-ordning er ifølge Enhedslisten en generel forringelse af muligheden for at gå tidligt på pension.

Seniorpensionsordningen ville i 2023 være op til 19.700 kroner for en enlig.

Det er i dag et krav for at få tilkendt seniorpensionen, at man har arbejdet 20-25 år på fuld tid, og at man kun kan arbejde 15 timer om ugen.

I regeringsgrundlaget står der, at den ordning, der kommer i stedet for, giver mulighed for »et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner«.

Det er en stigning på omkring 1.000 kroner i forhold til, hvad Arne-pensionen er næste år.

Men det er altså stadig en forringelse for dem, der fremover ville have fået seniorpension.

Og langt flere har fået tilkendt seniorpension end Arne-pension.

I september skrev DR, at næsten 20.000 fået tilkendt seniorpension, mens under 8.000 har fået Arne-Pension.

I regeringsgrundlaget står der, at seniorpensionen og retten til tidlig pension lægges sammen til én ordning.

Den skal man til gengæld kunne få både som en rettighed og ved at blive visiteret til pensionen.

Det er det, regeringen kalder »to indgange« til den nye ordning.

Begge modeller kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen.

Det betyder, at landets nedslidte først vil kunne gå på pension tre år senere, end de i dag har mulighed for med den såkaldte seniorpensionsordning.

Derfor er det ifølge Enhedslistens Victoria Velasquez rent spin at kalde den nye model for en 'Arne Plus'-ordning.

»Det er uærligt, hvordan regeringen kommer ud fra forhandlingerne og taler om Arne-Plus, når vi faktisk er vidne til et pensionstyveri. De allermest nedslidte i vores samfund får hævet deres pensionsalder med tre år. Før kunne de trække sig tilbage på seniorpension seks år før folkepensionsalderen, nu vil de tidligst kunne gøre det tre år før.«

På pressemødet på Marienborg onsdag sagde Mette Frederiksen (S), at de, der allerede er omfattet af en ordning, fortsætter på den fremover.

B.T. har forsøgt at få Socialdemokratiet til at svare på kritikken.

Partiet henviser til den beskæftigelsesminister, der bliver præsenteret torsdag klokken 10.