Røde partier forargede over, at Henrik Sass Larsen hylder udskældt australsk asylmodel.

Fordømmelsen er hård blandt partierne i den røde blok over det forslag om at kopiere den australske asylmodel, som den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen kom med i sin 1.maj-tale.

Enhedslistens flygtningeordfører Johanne Schmidt-Nielsen kalder det for »grotesk« SF's gruppeformand Jacob Mark opfordrer Sass til at »falde ned«, mens Rasmus Nordtoft fra Alternative nøjes med at være lodret uenig med Sass.

»Vi mener, at problemerne skal løses i fællesskab gennem EU,« siger Rasmus Nordtoft.

Australien sender alle sine asylansøgere til interneringslejre på stillehavsøer som Nauro og Manus-øen i Papua Ny Guinea. Hvis de opnår asyl, får de ikke lov at bo i Australien, men sendes blandt andet til Cambodia, som Australien har en aftale med. De hårdhændede australske metoder har stort set stoppet strømmen af flygtninge til landet, og det er den effekt Sass hæfter sig ved.

1. Maj. Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet holder tale i Hugos Vinkælder i Køge.
1. Maj. Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet holder tale i Hugos Vinkælder i Køge. Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Sass foreslår, at asylansøgere sendes til FN-lejre i Mellemøsten og Nordafrika, hvor de kan få behandlet deres sag.

For Johanne Schmidt-Nielsen er det ekstra oprørende, at Sass valgte dagen 1. maj til at lancere sit fortslag.

»Det er jo grotesk, at en ledende socialdemokrat på arbejdernes internationale kampdag foreslår en model, som helt entydigt kritiseres for massive krænkelser af mennneskerettigheder. Sjældent hører man FN udtale sig så skarpt om noget som helst, som den kritik FN's Flygtningshøjkommissariat har givet af vilkårene på Nauru. Det samme gælder for Red Barnet og Human Rights Watch, fordi vilkårene er kummerlige. Det er rystende, at en ledende socialdemokrat synes, at den model er værd at kopiere,« siger hun.

Jacob Mark er meget betænkelig ved, at Sass hylder den australske model.

»Sass er nødt til at falde ned og diskutere tingene på et nuanceret grundlag. Man kan ikke bare slynge om sig med forskellige budskaber fra den ene dag til den anden. Det gavner ikke debatten. Hvis Sass falder ned og dropper drømmen om den hæslige Nauro-model og vil arbejde sammen med os om at hjælpe i nærområderne og tager kvoteflygtninge, kan vi komme videre,« siger Jacob Mark med henvisning til, at S-formand Mette Frederiksen senere på dagen måtte gå ud og afvise, at den australske model bør efterlignes af Danmark.

»Som jeg hører Henrik Sass Larsen, er det en opbakning til, at man genvinder noget af den selvbestemmelse, der bør være på flygtningeområdet, fordi det nuværende system de facto er brudt sammen. Der er ikke nogen regering, der kan sidde de internationale spilleregler overhøring. Det ønsker vi heller ikke«, sagde hun til TV2.

Se billederne fra 1. maj i Fælledparken i København herunder:

Feststemte deltagere og røde faner ved første maj arrangementet i Fælledparken i København 1. maj 2017.
Feststemte deltagere og røde faner ved første maj arrangementet i Fælledparken i København 1. maj 2017. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere
1. maj 2017 i Fælledparken i København. Traditionen tro er der masser af røde faner og deltagere når arbejdernes internationale kampdag fejres. 1 maj i Fælledparken.
1. maj 2017 i Fælledparken i København. Traditionen tro er der masser af røde faner og deltagere når arbejdernes internationale kampdag fejres. 1 maj i Fælledparken. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere
1 maj i Fælledparken.
1 maj i Fælledparken. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere
1 maj i Fælledparken.
1 maj i Fælledparken. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere
1 maj 2017 i Fælledparken i København.
1 maj 2017 i Fælledparken i København. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere