Af de fire partier, man regner til rød blok sammen med Socialdemokratiet, er den gamle partner Radikale Venstre måske den største udfordring for Mette Frederiksen.

»Hun skal lægge hånden på kogepladen,« siger den radikale leder Morten Østergaard.

Det er jo aldrig rart, og det, han taler om, er bindende klimamål.

Det er bare ét krav, hvor han vil have sin vilje, ellers trækker han støtten. Et andet krav er, at Mette Frederiksen ikke må arbejde for tæt sammen med DFs Kristian Thulesen Dahl.

Begge krav er svære at opfylde for Mette Frederiksen, og det er noget hun ifølge Morten Østergaard skal lave en 'politisk aftale' med de Radikale om, inden hun kan sætte sig til rette i Statsministeriet.

»Det er noget nyt ved dette valg, at når stemmerne er talt op, ved vi ikke, hvem der skal være statsminister: Næsten uanset hvordan, valget falder ud, skal partierne i gang med at forhandle. Vi peger på Mette Frederiksen for at lave en politisk aftale med os, hvor vi er sikre på, at hun vil i en ny retning, der er noget andet end Dansk Folkepartis retning. Ellers er vi imod, at hun danner regering. Rigtigt imod,« siger Morten Østergaard og banker med fingeren i skrivebordet.

Hans klimakrav er også ultimative.

»Vores ufravigelige klimakrav er en forpligtende ambitiøs CO2-målsætning i 2030. Hvis ikke Mette Frederiksen vil det, kan hun ikke blive statsminister på vores mandat. Vores klimaplan kræver en reduktion på 60 pct. i udledningen af drivhusgasser i 2030, hvis vi skal være fossilfri i 2050.«

»Mette Frederiksen har allerede sagt, at det kan være svært at forpligte sig til. Hun vil åbenbart ikke lægge hånden på kogepladen, men det skal hun. Vi skal have en ny retning for Danmark. Og så nytter det ikke, at Mette Frederiksen siger - som et ekko af Lars Løkke - at vi skal være nul-emmissionssamfund i 2045.«

»Jeg har også lovet vælgerne, at jeg ikke vil støtte en regering, der samarbejder med DF. Vi er uenige med DF om næsten alt. Det står klart for de fleste, at både Lars Løkke og Mette Frederiksen vil være statsminister for enhver pris.«

»Det afgørende er, hvem der bringer dem til magten, os eller DF. Det er ikke sådan, at hun intet må lave med DF, men hun skal i en anden retning.«

Andre radikale krav er et markant kursskifte på udlændingepolitikken, uddannelsespolitikken, europapolitikken og også i forhold til mere udenlandsk arbejdskraft.

Østergaard vil have færre fattige børn, en bedre integrationsydelse, flere pædagoger og stop for uddannelsesloftet.

Det er klart, han og partiet tog det ilde op, da Mette Frederiksen meddelte, hun ikke vil have Radikale med i regering - primært fordi de er komplet uenige om udlændingepolitikken.

Men Morten Østergaard har ikke taburetkløe nu, han vil bare have, at politikken går hans vej.

»Selvfølgelig vil vi gerne tage ansvar, men ikke på den måde, det gik SF sidst. Vores krav er de samme i regering eller uden for. Mette Frederiksen kan ikke tælle vores mandater med og ignorere vores politik,« siger Morten Østergaard.