Sophie Hæstorp Andersen (S) mener, at regeringen burde have gjort hjemmearbejdet med sundhedsreformen bedre.
Mange tusinde brugere af institutioner på det specialiserede socialområde har fra og med i dag ingen sikkerhed for, hvad der skal ske med dem fremover.
Det mener Sophie Hæstorp Andersen (S), der foruden at være formand for Region Hovedstaden også er formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.
Hun henviser til, at regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med sundhedsreformen ikke har villet lægge sig fast på en fremtidig model for området, når regionerne efter planen nedlægges.
Partierne sætter i stedet en undersøgelse i gang, der skal komme med bud på mulige løsninger.
- Det efterlader hele den indsats, der er på det specialiserede område, i et ingenmandsland.
- For hvis ikke der skal være regioner i fremtiden, hvem skal så drive og udvikle det her område i fremtiden? Det er fortsat et åbent spørgsmål, siger hun.
Problematikken omkring de specialiserede tilbud har været kendt, siden kommunalreformen flyttede en række af opgaverne ud til kommunerne i 2007.
Derfor har Sophie Hæstorp Andersen heller ingen forventning om, at undersøgelsen bringer ny viden frem.
- Det er ret karakteristisk for den her sundhedsreform, at man har fremlagt noget uden at spørge, hvordan det rent faktisk foregår i dag.
- Der har meget længe været efterspurgt en specialplanlægning på det her område, og det kunne regeringen have brugt de sidste år på at blive klogere på, inden man fremlagde sin reform, siger hun.
Partifællen Pernille Rosenkrantz-Theil, der er socialordfører, kritiserer også, at man ikke forlængst har lavet en mere tilbundsgående analyse af det specialiserede område.
- Med kommunalreformen i 2007 blev der flyttet en række opgaver ud til kommunerne med den konsekvens, at specialviden gik tabt.
- Det er mere end 2000 institutioner, der efterhånden er overgået til kommunerne, og borgere og pårørende har så sent som ved en høring på Christiansborg i onsdags givet udtryk for, at der er behov for at få hele området gennemgået.
- Så er det altså ikke nok kun at undersøge de 64 institutioner, som regeringen har kig på, siger hun.
Ifølge Danske Regioner er der 991 børn og 3535 voksne, der bruger de regionale tilbud på området eller kommer der dagligt.
Det kan være svært hjerneskadede, døvblinde, udviklingshæmmede eller autister.
Der er tale om 141 tilbud, der tilsammen har en økonomi på 3,75 milliarder kroner.
/ritzau/
