Regeringens eget ekspertudvalg advarer i ny rapport mod at indføre en såkaldt whistleblowerordning for alle offentlige myndigheder, som regeringen ellers tidligere selv har foreslået, erfarer Berlingske. »Selvfølgelig« lytter vi til den anbefaling, siger justitsminister Mette Frederiksen.
Der var ikke så meget at rafle om efter folketingsvalget i 2011.
I alt for lang tid har ytringsfriheden for tusindvis af pædagoger, folkeskolelærere og embedsmænd i regioner, kommuner og stat været under alt for stort pres. Det skal være slut nu, lød budskabet fra den nyvalgte regering for tre år siden.
Alligevel er netop det – beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed – et af de felter i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) notesbog og i regeringsgrundlaget, som Socialdemokraterne og de Radikale endnu ikke kan sætte hak ved.
Og nu sender konklusionerne i en endnu ikke offentliggjort rapport fra regeringens eget ekspertudvalg – Udvalget for offentlige ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger – et dødsstød mod dem, der havde håbet på, at SR-aksen inden et valg ville sikre offentligt ansatte bedre ytringsfrihed.
Rapporten har været undervejs i halvandet år og har højesteretsdommer Jens Peter Christensen i spidsen for arbejdet.
I betænkningen, som regeringen ikke har ønsket at offentliggøre endnu, men som Berlingske kender indholdet af, advarer udvalget direkte imod, at man ved lov pålægger offentlige myndigheder at oprette et uafhængigt nævn – en såkaldt whistleblowerordning – som offentligt ansatte anonymt kan informere om problematiske eller ligefrem ulovlige forhold på arbejdspladsen.
»Udvalget finder … samlet set ikke, at der er grundlag for ved lov at pålægge alle myndigheder i den offentlige forvaltning at indføre whistleblowerordninger,« står der i en af anbefalingerne til regeringen.
En undersøgelse fra 2014 viser, at hver tredje medlem af Dansk Magisterforening kender til kritiske forhold på sin arbejdsplads »som offentligheden burde have kendskab til«.
Omvendt er det kun en ud af otte, der offentligt har ytret sig om disse forhold, fordi mange frygter konsekvenserne.
Og i januar viste en anden undersøgelse, at mere end hver tredje embedsmand har følt sig presset af sin chef til at udelade væsentlige oplysninger i deres arbejde, som efter en faglig vurdering burde have været med.
Men i regeringsudvalgets rapport konkluderer man altså, at der »er stor forskel på forskellige myndigheder i den offentlige forvaltning«, og derfor er det bedre, at »det i den enkelte myndighed overvejes, om det er hensigtsmæssigt« med en sådan ordning.
Offentligt ansattes ytringsfrihed har været en varm kartoffel på Christiansborg i mange år.
Så sent som i 2010 tordnede både Socialdemokraterne og de Radikale mod den tidligere VK-regering, fordi de afviste at beskytte landets whistleblowere med en ny lov.
»Regeringen vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden, uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder,« lovede Socialdemokraterne og de Radikale i deres regeringsgrundlag året efter.
Og da daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i 2013 stolt kunne fortælle, at et nyt regeringsudvalg nu skulle forberede det, VK-regeringen aldrig fik gjort, udløste det glæde i regeringspartierne.
»I september opfordrede jeg regeringen til at nedsætte et bredt sammensat udvalg til at sikre bedre rettigheder for whistleblowere i den offentlige sektor. Nu kommer det! En god dag for de mange hundredtusinder offentligt ansatte,« skrev de Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen (R), på sin Facebook.
Men i dag betragter flere kilder tæt på regeringen, som Berlingske har talt med, regeringsudvalgets rapport som et endeligt dødsstød til en ny whistleblowerordning.
Over for Berlingske medgiver justitsminister Mette Frederiksen (S), der har hemmeligholdt anbefalingerne siden udvalgets sidste møde i januar, at regeringen – i modsætning til før valget – ikke planlægger at ændre lovgivningen på området.
»Det er utroligt vigtigt, at offentligt ansatte har og bruger deres ytringsfrihed. Men det er klart, at når udvalget ikke anbefaler lovændringer, så lytter jeg til det,« siger justitsminister Mette Frederiksen kortfattet da Berlingske møder hende på Christiansborg, mens hun understreger, at man senere vil sende anbefalingerne i høring.
Spørger man lektor ved Roskilde Universitet Rasmus Willig, der er en af landets førende forskere i offentligt ansattes ytringsfrihed, burde man have reageret for lang tid siden.
»Al forskning peger på, at offentligt ansattes ytringsfrihed er under massivt pres. Det fører på den ene side til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. På den anden side er det et demokratisk problem, fordi vi risikerer, at ansatte skjuler ulovligheder på arbejdspladsen,« siger Rasmus Willig, der taler om »en amputeret offentlig debat«.
Så sent som i efteråret stod to embedsmænd fra Udlændingestyrelsen frem i Berlingske og advarede om fejl og mangler i en helt central regeringsrapport, der blev brugt til at sende flygtninge tilbage til Eritrea. Året før advarede jurist Hans Bøgesvang Riis mod en »syg kultur« i Arbejdsskadestyrelsen, der betød at tusindvis af danskere ulovligt blev snydt for erstatning. Og da tidligere efterretningsofficer Anders Koustrup Kærgaard i 2012 afslørede fangemishandlinger under en dansk mission i det sydlige Irak, endte han med at blive retsforfulgt.
Det er personer som disse, som regeringens ekspertudvalg har undersøgt forholdene for.
Flere medlemmer af udvalget beretter over for Berlingske, om stor intern uenighed. For mens en række medlemmer ønsker at beskytte offentligt ansatte bedre mod straf, hvis de udtaler sig kritisk, mener en anden gruppe ikke, at det er nødvendigt, mens en række andre medlemmer slet ikke ønsker at tage stilling til det konkrete spørgsmål.
I rapporten kan man læse, at et mindretal – fem medlemmer <saxo:ch value="226 128 147"/> anbefaler større godtgørelse til de personer, der får en fyreseddel som straf for en kritisk udtalelse i pressen. Samtidig skal arbejdsgiverne pålægges en større bevisbyrde, hvis de vælger at fyre eller sanktionere folk, der har ytret sig kritisk – en såkaldt »delt bevisbyrde«, som det formuleres i anbefalingen. Men det er hverken »hensigtsmæssigt eller vil blive benyttet i praksis,« advarer andre medlemmer.
I et andet afsnit anbefaler seks udvalgsmedlemmer, at offentligt ansatte får mulighed for at rejse sager ved domstolene. Men heller ikke det er der flertal for i udvalget.
»Det er højst usædvanligt, at man i dag står vagt om et system, hvor det kan betale sig at tie, og man bliver straffet for at afsløre ulovligheder,« lyder det fra lektor ved Roskilde Universitet Rasmus Willig.
»Til de personer, der advarer mod eksempelvis en whistleblowerordning, fordi det er besværligt at lave en sådan, så må man jo bare sige, at demokratiet er besværligt,« uddyber han.
Fra begge sider i Folketinget lyder der nu skarp kritik af regeringen for bevidst at forhale processen og forsøge at udskyde en hjælp til offentligt ansatte, som man lovede dem i regeringsgrundlaget.
»Det er regeringens skyld, at vi misser en historisk chance for at forbedre offentligt ansattes ytringsfrihed. Det er utilgivelig nøl. Det kan hverken undskyldes med, at det er besværligt eller at et udvalg er uenigt,« siger Karina Lorentzen (SF), SFs retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg, der understreger, at partiet nu vil fremsætte et beslutningsforslag på området.
Venstre er imod en whistleblowerordning, men partiets retsordfører, Karsten Lauritzen (V), slår fast, at man havde set frem til at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed på andre måder.
»Det er utroligt, at der ikke er sket noget. Der er mange veje, man kan gå, og der er brug for at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed,« siger han.
Også i Liberal Alliance er man utilfreds.
»Jeg må sige, at jeg er meget skuffet over, at regeringen har nølet så meget i den her sag. Regeringens linje har været klar. Både før valget og efter valget, og nu trækker man så beslutningen i langdrag. Det her kommer til at gå ud over tusindvis af offentligt ansatte. Og helt ærligt, så ligner det et klokkeklart løftebrud,« siger partiets retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll (LA).
