Hver tredje danske muslim mener, at terrorangrebet på Israel 7. oktober sidste år var berettiget. Samtidig sympatiserer en tilsvarende andel med terrorgruppen Hamas, viser en holdningsundersøgelse foretaget for Jyllands-Posten.

Tallene ryster de regeringsbærende partier Socialdemokratiet og Venstre, som begge efterspørger politisk handling på området. 

I forbindelse med årsdagen for Hamas' terrorangreb på Israel, udgav Jyllands-Posten en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke, hvor 1.016 danskerne deltog. 

Undersøgelsen viser, at 35 procent af adspurgte muslimer erklærer sig enten 'meget enig' eller 'overvejende enig' i, at angrebet 7. oktober var berettiget. Blandt hele Danmarks befolkning lød tallet på 14 procent.

Opbakning er tilsyneladende størst blandt unge muslimer. 

Tallene viser, at 41 procent af muslimer mellem 18 og 29 år mener angrebet 7. oktober var berettiget. 

Samme undersøgelse viser, at 32 procent af danske muslimer i enten 'høj grad' eller 'nogen grad' efter eget udsagn sympatiserer med Hamas. 

»Det er nogle tal, der gør mig trist til mode,« lyder det fra politisk ordfører for Venstre, Jan E. Jørgensen, som fortsætter:

»14 procent er helt vildt meget, men 35 procent er jo så dobbelt så rystende. At man kan bakke op om et terrorangreb, hvor man målrettet er gået efter at henrette og voldtage helt almindelige civile, israelske unge kvinder og børn, er meget ubegribeligt. Vi skal dog huske på, at det ikke er et flertal.«

27 procent af danske muslimer erklærede sig enten 'overvejende uenig' eller 'meget uenig' i, at angrebet var berettiget. 

38 procent stemte enten 'ved ikke' eller 'hverken/eller'.

Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører, Frederik Vad, finder også tallene opsigtsvækkende.

»De tal er jo enormt rystende, og alle der turnerer med fortællingen om, at vi ikke har problemer i det danske samfund i forhold til demokratiske værdier, skal snart lave en anden fortælling,« siger han.

Ifølge ham er holdningen blandt danske muslimer problematisk på flere måder.

»For det første kan holdning hurtigt blive til handling. Det andet er, at den folkeånd, vi har i Danmark om at føle en samhørighed til hinanden, bliver udfordret, hvis der er nogen, der mener, man må slå ihjel på baggrund af politisk eller kulturel uenighed.«

Frederik Vad mener, at problemerne allerede opstår hos helt unge danske muslimer.

»Der er i den grad brug, for de initiativer mod religiøs social kontrol, vi har annonceret, fordi der er nogle, som vokser op i miljøer, hvor de bliver hjernevasket til at tro, at man må slå andre mennesker ihjel.«

Hvordan læser du det i tallene?

»Hvis man synes, det der foregik den 7. oktober var fint, så mener man jo, at vold og terror kan være i orden.«

Jan E. Jørgensen erklærer sig enig, i at undersøgelsen bør få politiske konsekvenser, men erkender, at han ikke har noget løsningsforslag på stående fod. 

»Vi bruger i forvejen rigtig mange penge på både efterretningsvæsen og antiradikaliseringsindsatser, men tallene viser jo, at det ikke har været tilstrækkeligt,« siger han.

Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad (S) fortæller til Jyllands-Posten, at undersøgelsen er skræmmende og skal taget alvorligt.

Derfor bør der ikke gives plads til sådanne synspunkter i den offentlige debat, fortæller han. 

»Udfordringen ligger selvfølgelig i, at vi ikke kan diktere, hvad folk skal mene. Og det er nok meget godt. Man har lov til i Danmark at være totalitær fascist og støtte Hamas. Men jeg mener, at vi som borgere skal gå sammen om at udstøde de synspunkter.«