Der er så dejligt ude på landet.
Men det er knap så dejligt, hvis banken siger nej tak til at låne pengene til drømmehuset og den landlige idyl.
Ifølge regeringen er det et stort problem, at bankerne i dag siger nej til at låne ud til købere, alene fordi boligen ligger i et forkert postnummer.
Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun kort før efterårets kommunalvalg præsenterede regeringens nye prestigeprojekt om, at man nu vil hjælpe dem, der gerne vil købe bolig i landdistrikterne.
»Der skal kun ganske få nye børnefamilier til en lille by, før den blomstrer op, og der kommer nyt liv. Derfor er vigtigt, at man kan låne penge, så man kan bosætte sig, hvor man vil eller have råd til at blive boende,« lød det fra statsministeren.
Erhvervsminister Simon Kollerup fulgte trop, da han senere samme måned præsenterede et mere konkret forslag.
»Derfor tager vi nu endnu et stort skridt for at understøtte sammenhængskraften og fællesskabet på tværs af landet og for at give en håndsrækning til vores landdistrikter.«
Et flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget en ny lov, der gør det muligt at optage et lån med statsgaranti til at købe en bolig på landet.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kalder det i en pressemeddelelse for en 'kæmpe sejr for danskere, der gerne vil bo i vores skønne landdistrikter'.
»Med loven sikrer vi, at det ikke er postnummeret, der afgør, om man kan få et lån eller ej, og vi styrker dermed sammenhængskraften i Danmark,« siger Simon Kollerup.
Men inden loven blev vedtaget gik både organisationer og politikere til angreb på det socialdemokratiske slagsnummer. De mener, at loven er varm luft.
Hos bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, har man svært ved at se, hvordan forslaget overhovedet skal komme til at gøre en reel forskel i virkeligheden.
»Vores vurdering er, at det bliver ganske få mennesker, der måske under særlige omstændigheder vil kunne få gavn af det her,« lyder det fra Ane Arnth Jensen, der er viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Undersøgelser viser ifølge Finans Danmark, at det i dag er ni ud af ti danskere, der bliver godkendt til det boliglån, de søger om. De få, der får afslag, får det typisk på grund af deres økonomi.
Der er heller ikke dokumentation for, at danskere i dag bliver afvist i banken, alene fordi de vil købe en bolig i »et forkert postnummer«. Tværtimod viser tal fra Finans Danmark, at der gives stadig flere boliglån til boliger på landet.
»Bankerne lever af at låne penge ud, men ud fra nogle retningslinjer, for det skal ske på en ansvarlig måde. Det ville være mærkeligt, hvis der aldrig blev givet afslag på lån,« siger Ane Arnth Jensen.
Hos Venstre mener boligordfører Heidi Bank, der også har en baggrund som ejendomsmægler, at køberne faktisk kan komme til at betale mere for et boliglån, fordi de skal betale for en såkaldt garantiprovision på én procent af lånet.
Derudover mener hun, at Simon Kollerup har oversolgt forslaget og forsøgt at få det til at lyde af mere, end det er.
»Folk tror, at staten stiller en garanti for, at man kan få et lån, men sådan er det slet ikke i virkeligheden. Det undrer mig virkelig meget, at ministeren går ud og fører kampagne på det her på den måde. Det er, som om de tror, at danskerne er dumme og ikke forstår, hvad det her forslag egentlig betyder,« siger Heidi Bank.
Også hos De Konservative er man skeptisk over for regeringens prestigeprojekt og har svært ved at se, hvilken effekt den vil få.
»Jeg tror sådan set, forslaget kommer af et oprigtig ønske om at løse et problem. Det nytter jo bare ikke noget, når det ikke rykker noget i virkeligheden,« siger partiets erhvervsordfører, Mona Juul.
Hun undrer sig meget over, at Simon Kollerup trods gentagne forespørgsler fra ordførere fra forskellige partier ikke har villet fortælle, hvor stort problemet med, at danskere får afslag på lån baseret på deres postnummer, egentlig er.
Kollerup lavede i oktober 2020 en særlig mailboks for folk, der havde fået afslag på lån til hus et stykke ude på landet. Ifølge ministeren er der kommet 140 henvendelser, der alle har »bekræftet hans billede af problemet.« Alligevel har han ikke villet dele mere information om henvendelserne med ordførerne i Folketinget.
»Vi må jo tage ministerens ord for det, men det burde ikke være sådan. Det er et problem, at man på den her måde laver lovgivning i blinde. Det er uklogt, og der er ikke noget, der tyder på, det her er andet end symbolpolitik,« siger Mona Juul.
Lovforslaget om den såkaldte statsgaranti til boliglån kommer til at træde i kraft 1. juli 2022.
B.T. har siden fredag i sidste uge forsøgt at få et interview med Simon Kollerup, men det har ikke været muligt.