S-regeringen og støttepartierne har landet en aftale om et midlertidigt børnetilskud til fattige familier.
S-regeringen har indgået en aftale med De Radikale, SF og Enhedslisten om et midlertidigt børnetilskud til familier, der er ramt af integrationsydelsen eller kontanthjælpsloftet.
Det er den første delaftale, der lander, efter at partierne i juni blev enige om det forståelsespapir, der var grundlaget for at pege på Mette Frederiksen (S) som statsminister.
Der er afsat 250 millioner kroner om året til børnefamilierne, og cirka 27.900 børn ventes at få gavn af tilskuddet.
Socialdemokratiet har ikke mindst haft fokus på at forbedre forholdene for enlige forsørgere.
- Vi ved, at enlige forsørgere, uanset hvor mange børn de har, har en tendens til at have større sociale problemer, være længere tid væk fra arbejdsmarkedet, være tynget hårdere af gæld, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
- Og dermed er det også i de familier, at børnene lider store fundamentale afsavn, siger han.
I den borgerlige lejr er der utilfredshed med aftalen.
- Regeringen vælger at bruge over 250 millioner kroner på at hæve ydelserne til blandt andet arbejdsløse indvandrere. Det, mener vi, er en helt skæv prioritering.
- Vi så hellere, at man brugte pengene på vores fælles velfærd, siger Morten Dahlin, der er integrationsydelsesordfører i Venstre.
Venstre og andre partier i blå blok har beskyldt regeringen for at lempe den stramme udlændingepolitik ved at indføre tilskuddet.
Det afviser Peter Hummelgaard.
- Hele idéen er, at færre børn skal blive sendt sultne afsted i skole, og færre børn skal mangle den rigtige garderobe til årstiden.
- Færre børn skal blive nægtet at deltage i fritidsaktiviteter, og færre børn skal have at vide, at der ikke er råd til at sende dem til børnefødselsdag i skoleklassen eller i børnehaven, siger han.
Regeringens støttepartier er tilfredse med aftalen, men ønsker alle, at både kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen bliver fjernet.
- Når nu vi ikke kunne hjælpe hele vejen rundt, skulle vi starte med at give til dem, der har allermindst, siger beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).
- Familier på integrationsydelse har haft færrest penge til rådighed, men uanset ens baggrund, så koster mad og medicin det samme, og derfor er det vigtigt, at de får det største løft, siger hun.
De tre partier kalder aftalen en start til at bekæmpe børnefattigdom.
- Det er kun en begyndelse, og det gør ondt, når vi ser dem, vi ikke kan hjælpe. Den her aftale hjælper familier med børn på 0-14 år, men der også teenagere og folk uden børn, der har det svært, siger beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez (EL).
Hverken regeringen eller støttepartierne mener, at børnetilskuddet får stor effekt på forældrenes incitament til at tage et job.
- De mennesker, der kan arbejde, har alt muligt incitament til at gøre det. Men når vi ikke kan, for eksempel på grund af sygdom, så smitter det af på vores børn, og jeg synes, at det er et fattigt samfund, hvis vi straffer vores børn, siger Kirsten Normann Andersen fra SF.
Tilskuddet skal være gældende, indtil S-regeringens ydelseskommission er kommet med sit bud på, hvordan ydelser som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal indrettes fremover.
Det skal ske senest næste sommer.
/ritzau/
