Fra og med 2024 skal det være slut med varme hveder og store bededag, som har været en officiel helligdag, siden den ved kongelig forordning blev lovfæstet i 1686.

Den nye regering vil i lyset af Putins angreb på Ukraine have danskerne til at bidrage til finansieringen af de stigende forsvarsudgifter ved at gøre store bededag til store arbejdsdag – uden at lønmodtagerne bliver lønkompenseret for det.

Danskerne skal altså ifølge regeringen arbejde en dag ekstra om året fra og med 2024. Uden at få en krone for det.

Og det er ikke småpenge, som danskerne går glip af. En dags ekstra arbejde om året svarer nemlig lønmæssigt til 0,5 procent flere arbejdsdage om året for den gennemsnitlige fuldtidsansatte lønmodtager.

Den nye regering vil have, at du skal arbejde gratis.
Den nye regering vil have, at du skal arbejde gratis. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Den gennemsnitlige lønmodtager tjente ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik 45.481 kroner inklusiv pension om måneden før skat i 2021 svarende til en årsløn på 545.772 kroner.

Og så kræver det ifølge forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen kun få tryk på lommeregneren at komme frem til, at en mistet helligdag svarer til 2.729 kroner før skat.

»Det er selvfølgelig et gennemsnit. Hvis man tjener mere, er beløbet højere, og tjener man mindre, er beløbet selvfølgelig også mindre,« siger hun.

Ann Lehmann Erichsen påpeger, at der intet står i regeringsgrundlaget om, at lønmodtagerne vil blive kompenseret for at give afkald på en helligdag.

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank.
Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank.
Vis mere

Når hr. og fru Danmark møder på arbejde fjerde fredag efter påske i 2024, får de altså ikke 2.729 kroner for en ekstra dags arbejde, men et rundt nul.

»Vi skal altså ifølge regeringen arbejde noget mere uden at få løn for det, men jeg tænker, at der er nogle fagforeninger, der vil bringe det ind på forhandlingsbordet til overenskomstforhandlinger (til foråret, red.),« siger hun og tilføjer:

»Jeg tror ikke, at det sidste ord er sagt i den sag. Tværtimod.«

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere, har da også allerede været ude at tale dunder mod regeringens forslag, som hun har kaldt »en bombe«.

Fagbossen undrer sig såre over, at en socialdemokratisk ledet regering ikke har inddraget arbejdsmarkedets parter i så vidtgående et forslag.

Men måske skræmmer sporene den nye regering.

Det er nemlig ikke første gang, at en regering vil gøre store bededag til store arbejdsdag.

Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering forsøgte det samme i 2012, men dengang forblev forslaget et forslag, da det mødte stor modstand i netop fagbevægelsen.

Afskaffelsen af en helligdag betyder umiddelbart, at arbejdsgiverne får mere arbejde for de samme lønkroner om året, bemærker chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Den øgede produktion kan dog senere smitte positivt af på lønningerne, da arbejdsgiverne alt andet lige vil få en større profit som følge af den øgede arbejdsmængde. Profitten vil arbejdstagerne kunne få del i ved overenskomstforhandlinger eller lokal lønforhandling.

»Med flere arbejdstimer stiger værdien af den enkelte medarbejder også for arbejdsgiveren, da de simpelthen kan producere mere, og det kan på sigt betyde, at lønningerne også følger med op,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

For timelønnede betyder det mindre, hvis der afskaffes en helligdag. De vil dog formentlig miste helligdagstillæg på det, der i dag er store bededag, dvs. fjerde fredag efter påske.

Afskaffelsen af store bededag kan ske på to måder: Ved en trepartsforhandling mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter eller ved lov.

Det fremgår af regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark', at »regeringen (vil, red.) fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024«.