Regeringen vil give kommuner ret til at sammenkøre data om forældre og deres børn fra en lang række registre.
Det er inspireret af en idé og frikommuneansøgning fra Gladsaxe Kommune og er en del af regeringens ghettoplan.
Det skriver Politiken.
Målet er at opdage udsatte børn så tidligt som muligt. Midlet er at bruge kunstig intelligens til at lave en tæt digital profilering med point til alle familier med mindre børn i landets kommuner.
Alt, hvad det kræver for at udmønte denne model, vil være et pennestrøg fra børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en udstedt bekendtgørelse, skriver avisen.
Initiativet hviler nemlig på indførelsen af det omstridte forslag til en ny databeskyttelseslov, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil føre igennem med virkning fra 25. maj.
Det vil gå ud over borgernes tillid, vurderer Hanne Marie Motzfeldt, lektor i persondataret og forvaltningsret ved Aarhus Universitet
»Det her viser, hvordan databeskyttelsesloven i sin nuværende form vil åbne for en skjult massebehandling af data, som underminerer borgernes tillid til hele den digitale forvaltning.«
»En beslutning om, hvorvidt man må bruge så store datamængder om så mange borgere for at identificere så få, bør blive truffet på folketingsniveau,« siger hun til Politiken.
Som konsekvens vil der ikke længere være en demokratisk kontrol eller debat om myndighedernes samkøring af borgernes personoplysninger, eftersom Folketinget ikke skal inddrages, skriver avisen.
Og borgerne vil alene blive orienteret om, at myndighederne vil overvåge dem, når samkøringen af data sker i såkaldt kontroløjemed.
Politiken har præsenteret Gladsaxe Kommunes oplæg, som regeringen bygger sit forslag på, for juridiske eksperter. Og alle alarmklokker blinker hos dem.
/ritzau/
