Regeringen peger på store potentialer for at få flere i job, hvis eksempelvis flere unge får en uddannelse.

Finansminister Nicolai Wammen (S) nedsætter en kommission, der skal få flere personer i beskæftigelse uden brug af "pisk eller gulerod" og ekstra penge som lokkemiddel.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge regeringen er muligheden for at få flere i job med klassiske reformer, der øger den økonomiske tilskyndelse ved at arbejde, nemlig udtømt. Den type reformer kalder finansministeren for "førstegenerationsreformer".

- Førstegenerationsreformer har for en stor del leveret det, de kan. Det var ofte et spørgsmål om gulerod eller pisk.

- Nu vil vi investere i at få mennesker bragt ind i en ny livssituation, der giver værdi for dem selv og for samfundet, siger Nicolai Wammen til Jyllands-Posten.

Regeringen peger i et notat på store potentialer, hvis eksempelvis flere unge får en uddannelse, ledigheden for nyuddannede nedbringes, flere med indvandrerbaggrund kommer i arbejde, arbejdsstyrken bliver opkvalificeret, og sygefraværet nedbringes.

- Vi vurderer, at kan man tage nogle skridt her, svarer det til, at man satte pensionsalderen op med halvandet år, siger finansministeren til Jyllands-Posten.

Hæves pensionsalderen, vil det øge antallet af hænder på arbejdsmarkedet.

Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er formand for den nye kommission. Hun understreger, at man ikke på forhånd kan sige, hvor stort potentialet er. De konkrete redskaber kendes endnu ikke.

- Jeg tror, der er et stort potentiale. Vi har ikke de præcise løsninger i dag.

- Det handler om, at det ikke er styring med rene økonomiske incitamenter. Det kan være andre incitamenter. Noget handler om at flytte holdninger inde i folks hoveder, siger Nina Smith til Jyllands-Posten.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, tvivler på en reel effekt. Han kalder det nye tiltag "kejserens nye klæder".

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, glæder sig til gengæld over, at regeringen ikke vil fortsætte i et reformspor, der eksempelvis skærer i ydelser.

/ritzau/