Danmark har »et stort problem« med kriminelle familier. 

I hvert fald ifølge den danske regering, der derfor nu vil komme dem til livs ved juridisk at sidestille familierne med bander.

Der er tale om ét af de initiativer mod organiseret kriminalitet, som justitsminister, Peter Hummelgaard (S), har med sig under armen mandag på et pressemøde i Odense klokken 8.10.

»Det kan for eksempel give mulighed for, at kriminelle familiemedlemmer kan få skærpede straffe efter bandeparagraffen eller få forbud mod at opholde sig i bestemte områder, som spiller en rolle i deres kriminelle aktiviteter,« står der i udspillet.

Her fremgår det konkret, at regeringen vil justere gruppebegrebet i straffelovens § 81 a, den såkaldte bandeparagraf, så det tydeliggøres, at 'en gruppe af personer' i straffelovens § 81 a kan omfatte kriminelle familier.«

Med bandeparagraffen kan bandemedlemmers straffe for en række specifikke forbrydelser forhøjes til det dobbelte.

Regeringen vil desuden også hæve straffen for såkaldt »bestillingskriminalitet«. Det vil sige kriminalitet, hvor kriminelle udbyder og sælger eksempelvis deres ekspertise, viden og redskaber til andre kriminelle.

Regeringen foreslår i dette tilfælde, at:

»Straffen for en række særligt alvorlige forbrydelser, herunder drab, skal skærpes med indtil en tredjedel, hvis gerningspersonen har bestilt en anden person eller ladet sig bestille til at begå lovovertrædelsen på en andens vegne.«

Strafskærpelsen vil både omfatte den, der bestiller en anden person til at begå en af de omfattede lovovertrædelser og den person, der lader sig bestille til at begå lovovertrædelsen, lyder det.

Rammerne for mandagens pressemøde er Korsløkkeparken i Odense.

Næppe en tilfældigt udvalgt lokation, eftersom der netop her den 1. februar skete en voldsom eksplosion - formentlig som led i en konflikt mellem den ulovlige bande Loyal to Familia og en lokal bande, som politiet kalder Korsløkkegruppen.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Denne uges program står på bededag, biler og boliger! SF har nemlig gjort det til et (ikke ultimativt) valgløfte at genindføre store bededag. Noget, blå blok har lovet længe. Men hvor er de henne? DF har foreslået billigere benzin og diesel. Men dén dagsorden hopper de borgerlige ikke entydigt på, heller ikke Inger Støjberg!? Og hvad skal man egentlig lægge i, at Mette Frederiksen bliver ved med at sige “at der er noget galt” på boligmarkedet? Tør hun lægge sig ud med boligejerne eller er det politisk selvmord? Alle de spørgsmål stiller vi i dagens afsnit, hvor B.T.s politiske eksperter også leger bogstavleg, når de giver deres bud på den næste regeringskonstellation. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalister: Maria Asmine Dam og Josefine Buhl Brinckmann  Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen