Den har ladet vente noget på sig, men nu er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud.

Som allerede varslet i regeringens udspil til sundhedsreformen nedlægges de fem regioner. I stedet oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber, der får ansvaret for sygehusene.

»Vi har et særligt ansvar for at se på ikke bare dagens udfordringer, men også se ind i fremtiden,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag formiddag, hvor aftalen blev fremlagt.

Under forhandlingerne er regeringen kommet Dansk Folkeparti i møde med ekstra tre millarder kroner til den såkaldte nærhedsfond, der skal bruges til nye sundhedshuse og en styrkelse af akutberedskaberne  - blandt andet i udkantsområder.

I alt vil fonden være på 8,5 millarder kroner, fremgår det af aftalen.

Samlet kommer aftalen til at koste 9 milliarder kroner.

Målet med reformen er at sikre, at alle uanset bopæl får en god behandling. Det skal blandt andet ske ved at lave 20 nye akutberedskaber.

»Der er steder, hvor der er for store forskelle i et lille land som Danmark,« sagde statsministeren.

Foruden nærhedsfonden skal der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og ansættes flere social- og sundhedsassistenter.

Det snarlige folketingsvalg betyder, at aftalen ikke kan nå at blive omsat til lov før efter valget.

Idet ingen af oppositionspartierne bakker op om aftalen, kan den kun gennemføres, hvis regeringen og Dansk Folkeparti fortsat har flertal efter valget, hvilket meningsmålingerne ikke tyder på. Dermed vil aftalen efter alt at dømmne ikke blive ført ud i livet, hvis oppositionen vinder valget.

»Det er rigtigt, at det ikke er den bredeste aftale,« erkender statsministeren på pressemødet - og minder om, at kommunalreformen fra 2007, der erstattede amterne med regionerne også blev vedtaget af et smart flertal. I dag ønsker oppositionen at bevare regionerne.