Finansministeren håber på delaftale om miljø søndag aften og en fuld sundhedsaftale inden for en uge.

Det er finansminister Kristian Jensens (V) forventning, at regeringen og Dansk Folkeparti i løbet af søndagen bliver enige om den del af sundhedsreformen, som handler om miljø og jordforurening.

Det fortæller finansministeren, forud for at han mødes med Dansk Folkeparti søndag eftermiddag. Han regner med, at parterne kan lande en delaftale tidligt på aftenen.

»Ideen er, at vi får skabt en situation, hvor alle de øvrige dele, som ikke har noget med sundhed at gøre, gradvist bliver lukket. Så har vi kun én ting tilbage at forhandle om, nemlig selve sundhedsdelen,« siger Kristian Jensen.

Regeringen lægger i sit udspil til en sundhedsreform op til, at regionernes opgave på miljøområdet i fremtiden placeres i staten.

Ifølge regeringen vil det resultere i en forventet effektiviseringsgevinst på omkring en halv milliard kroner frem mod 2030.

De penge vil regeringen bruge på en styrket indsats mod de såkaldte generationsforureninger. Det er eksempelvis Grindstedværket og Cheminovas fabriksgrunde og Høfde 42.

»Det kommer til at tage utrolig lang tid at rense jorden med den fart, som regionerne har på i dag. Derfor har vi brug for at speede op og få renset jorden hurtigere, så vi ikke skubber problemet videre til næste generation,« siger Kristian Jensen.

Finansministeren regner med, at der de næste dage vil blive lukket flere delaftaler. Han håber på, at parterne kan præsentere en fuld aftale inden for den næste uge.

»Jeg sætter ikke kalenderen over indholdet, men jeg håber, at det kan ske inden for kort tid nu,« siger han.

En helt central del af sundhedsreformen er, at regeringen ønsker de fem regionsråd nedlagt.

De skal erstattes af 21 sundhedsfællesskaber, hvor kommuner, praktiserende læger og sygehuse skal blive bedre til at skabe sammenhæng i behandlingen af patienterne.

Men skulle regeringen nå til enighed med Dansk Folkeparti om en sundhedsreform, betyder det ikke, at den også bliver ført ud i livet.

Lovgivningen kan ikke nå at blive vedtaget inden næste folketingsvalg, der senest skal holdes 17. juni.

Det kræver derfor også, at partierne kan mønstre et flertal efter valget.

Efter regeringen præsenterede sit udspil, sagde de fleste af oppositionspartierne hurtigt nej til reformen, fordi de ikke mener, at regionerne skal nedlægges.

Alternativet erklærede sig som eneste oppositionsparti villig til at acceptere et farvel til regionerne, hvis det ville betyde mere nærhed i den demokratiske proces.

Men det er ikke lykkedes at nå til enighed om en model for, hvordan det kunne se ud, og Alternativet forlod forhandlingerne for knap tre uger siden.

/ritzau/