Regeringen siger, det er nødvendigt at afskaffe store bededag for at skaffe penge i kassen.
Men det er »spin«, lyder det nu fra den borgerlige tænketank CEPOS.
Det fortæller de i Jyllands-Posten og uddyber til B.T.
CEPOS har lavet en opgørelse over regeringens egen plan for, hvor mange penge der skal skrabes ind, og hvor mange der skal bruges på eksempelvis forsvar og psykiatri.
Opgørelsen viser ifølge CEPOS, at der er et overskud på syv milliarder, selv hvis store bededag får lov at overleve.
»Vi har gået regeringsgrundlaget slavisk igennem. Og der er råd til at fjerne forslaget om at afvikle store bededag,« siger cheføkonom fra CEPOS, Mads Lundby Hansen til B.T. om opgørelsen.
Det er et helt andet billede, end det, regeringen tegner af nødvendigheden af at sløjfe helligdagen.
Mette Frederiksen slog tirsdag fast i en tale til Folketinget, at de cirka tre milliarder, der ifølge Finansministeriet kan findes ved at sløjfe store bededag, er afgørende for at »få regnestykket til at gå op«.
Men den udlægning møder altså hård kritik fra cheføkonom Mads Lundby Hansen, der står bag den nye opgørelse.
»Mette Frederiksen har jo kørt en retorik om, at det var nødvendigt at fjerne store bededag. Men det hænger ikke sammen, når vi ser på, hvad der faktisk er i råderummet og i regeringsgrundlaget af konkrete forslag,« siger han.
Også økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet siger til Jyllands-Posten, at der er penge i råderummet, også uden at afskaffe store bededag.
Det er dog ikke mange penge, lyder vurderingen fra den tidligere overvismand.
Hos Socialdemokratiet fastholder politisk ordfører, Christian Rabjerg Madsen, at det er nødvendigt at afskaffe helligdagen for at få regnestykket til at gå op.
»CEPOS tegner et forkert billede af statens økonomi, der giver indtryk af, at vi svømmer i penge. Det illustrerer, at CEPOS ikke har og ikke kan have det fulde billede af statsøkonomien,« siger Christian Rabjerg Madsen til B.T. og tilføjer:
»Der er jo en række prioriteter i regeringsgrundlaget, der ikke er sat tal på. Derfor kan CEPOS jo ikke sige noget huk- og stikfast om råderummet.«
Økonomiprofessor Michael Svarer siger til Jyllands-Posten, at han er overordnet enig i, at der er et økonomisk råderum, også uden at afskaffe bededagen. Er der så noget forkert i det?
»Jeg har ingen grund til at betvivle hverken Mads Lundbys eller Michael Svarers økonomiske evner. Men de laver en konklusion på et ufuldstændigt grundlag, fordi de ikke kender de beløb, som regeringen ønsker at sætte af på en lang række områder.«
Rabjerg Madsen kalder det »uomtvisteligt,« at det er nødvendigt at afskaffe store bededag, når man kigger på regeringens »samlede katalog af ambitioner.«
Her nævner han regeringens ambitioner for sundhedsvæsenet, politi og domstolene som eksempler. Han kan dog ikke sige, hvad det vil koste.
Vil der ikke også være områder, der ikke er sat beløb på, hvor I vil spare penge?
»Vi kommer til at fremlægge yderligere reformer, som også kommer til at tilvejebringe yderligere finansiering.«
Så der er både ting på sparetiden og brugssiden, der ikke er sat beløb på. Kan man så aldrig regne på råderummet, før I har fremlagt alt?
»På et tidspunkt vil vi fremlægge en revideret 2030-plan. Der vil man så få et bedre billede af råderummet, end man har nu. Derfor skal man undlade at konkludere det på et ufuldstændigt grundlag, som giver et misvisende billede.«
Christian Rabjerg vil dog ikke lægge sig fast på, hvornår regeringen fremlægger et regnestykke, så danskerne kan se, at Mette Frederiksen har ret, når hun siger, at »regnestykket ikke går op.«
Hvornår deler I den viden med resten af Danmark?
»Vi kommer til at fremlægge forslag løbende.«
Hos CEPOS holder Mads Lundby Hansen dog fat i kritikken af regeringens snak om nødvendighed.
»Så må regeringen sætte tal på, hvad man vil. Når de ikke gør det, så lægger det da til højrefoden at finansiere sin top-topprioritet med det betydelige råderum, der er,« siger han til B.T.
Er I ikke en postgang for tidligt ude med det her regnestykke, når det fremgår af regeringsgrundlaget, at flere ting som domstole, sundhed og politi vil koste penge?
»Nej. Grunden til, at vi laver regnestykket er, at Mette Frederiksen siger, at regnestykket ikke går op. Så kigger vi rundt, og der er ikke noget regnestykke. Ergo må vi selv lave det ud fra det eksisterende råderum og de ting, der står i regeringsgrundlaget,« siger Mads Lundby.
Han opfordrer afsluttende regeringen til at fremlægge dokumentation for, at det økonomiske råderum er tømt.
