Venstre kommer med i finanslov, skriver avis. Enhedslisten er rystet.

Regeringen er kommet langt i sine planer om at sikre en finanslovaftale med Venstre uden om Enhedslisten. Så langt at regeringen er parat til at inddrage den kommende reform af kontanthjælpen for at få Venstre med, erfarer Børsen på baggrund af en række unavngivne centrale kilder i de tre regeringspartier.

- Det er ikke en skræmmende tanke for os, at de (Venstre, red.) siger, at de gerne vil lave en finanslovsaftale, der omfatter kontanthjælpen, siger en af de unavngivne kilde med kendskab til de interne overvejelser til Børsen.

Regeringen lægger sig dermed ud med Enhedslisten og i et vist omfang også SF og Socialdemokraterne, der ønsker at indgå en finanslov med Enhedslisten.

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, ønsker ikke at forholde sig til Børsens oplysninger, men afviser ikke, at en sådan aftale kan indgås.

- Hvis rammeaftalen indeholder, at man i løbet af det her folketingsår laver en kontanthjælpsreform, synes det at være taknemmeligt, siger han til Børsen.

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, er rystet over regeringens planer om en reform af kontanthjælpsreformen, som ifølge avisen skal styrke de offentlige finanser med 1 milliard kroner om året i 2020.

- Det er ikke alene frygteligt usympatisk at omfordele pengene på den måde. Det er også i strid med regeringsgrundlaget. Meningen var, at pengene skulle gå til velfærd, siger Frank Aaen til Politiken og tilføjer, at Enhedslisten vil stemme imod finansloven, hvis regeringen indgår aftalen med Venstre.