Med den nuværende regering er antallet af lovforslag, der kun er blevet stemt igennem med støttepartier, halveret i forhold til under den foregående VK-regering.

Der er indgået flere politiske aftaler hen over midten af dansk politik - fra rød til blå blok - i løbet Helle Thorning-Schmidts (S) regeringsperiode. Det skriver Avisen Kommunen.

Ifølge hvemstemmerhvad.dk er en stor del af lovforslagene i denne regeringsperiode blevet stemt igennem af samtlige partier i Folketinget (22,8 procent), mens andelen af lovforslag, der alene er stemt igennem af rød blok, ligger på 15,6 procent.

Til sammenligning stemte den tidligere VK-regering 32,1 procent af lovforslagene igennem alene med hjælp fra støttepartier i blå blok.

Ændringen er dog næppe blot et spørgsmål om, at den nuværende regering har haft en ønske om at gøre op med blokpolitik, mener lektor Flemming Juul Christiansen fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

»Den primære forklaring er, at forudsætningen for at lave blokpolitik har været dårligere under den nuværende regering. Det har simpelthen været vanskeligere at tromme de fire partier sammen, som udgør den nuværende regerings parlamentariske grundlag. Den forrige regering havde derimod et solidt grundlag med Dansk Folkeparti, som støttede dens regeringsgrundlag og økonomiske grundlag i de fleste sager. Derfor var det forholdsvis nemt,« siger han.

Flemming Juul Christiansen har forsket i blokpolitik og mindretalsregeringers muligheder, og han mener, at Dansk Folkeparti i mange sammenhænge stillede sig billigt til rådighed for den tidligere regering, hvilket ikke kan siges om Enhedslisten i forhold til den nuværende regering.

Under TV 2s første partilederrunde gjorde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) det klart, at hun frygter blokpolitikkens genindførelse, hvis Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), får nøglerne til Statsministeriet efter valget. Men det behøver hun ikke nødvendigvis at frygte, lyder det fra Flemming Juul Christiansen.

»Det handler om, hvorvidt Folketinget bliver sammensat sådan, at det bliver billigt for Venstre og Konservative at blive på egen banehalvdel eller ej. Det er det afgørende. Og jeg tror, forskellen er større mellem de fire partier i den borgerlige blok denne gang. Både fordi Liberal Alliance er med, og fordi Dansk Folkeparti har markeret sig så meget på økonomi og velfærd og er blevet så store, at Venstre er nødt til at tage dem mere aktivt med - også i forhandlinger om den almindelige økonomiske politik,« siger han.

Dansk Folkeparti har allerede markeret sig tydeligt i valgkampen vedrørende nulvækst og dagpenge, hvor partiets linje ligger langt fra Venstres.