Regeringen vil sikre ro om universiteternes økonomi med et fortsat højt basisbudget i de næste tre år. Venstre frygter, at pengene bliver taget fra den målrettede forskning.

På en ellers skrabet finanslov for næste år vil regeringen øremærke midler til de videregående uddannelsers basisbudgetter, som universiteterne frit kan råde over til undervisning, forskning og administration.

Helt konkret tilfører regeringen 900 millioner kroner i 2013 og yderligere 700 millioner kroner i både 2014 og 2015.

Løftet på samlet 2,3 milliarder kroner betyder, at universiteterne slipper for at spare på basisudgifterne, fordi flere bevillinger ellers udløber, skriver Berlingske.

- Vi finder pengene til at fastholde et historisk højt niveau for basisbevillingerne i en tre-årig aftale, og dermed løfter vi den tunge del af regeringsgrundlaget, der handler om universiteternes mulighed for at levere forskning og uddannelse i topklasse, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R) til Berlingske.

Pengene findes dels ved tilførsel af nye midler og ved at prioritere indenfor forskningsområdet. Samlet set er der lagt op til, at der fortsat bruges omtrent 20 milliarder kroner på forskning.

Det er nyt, at pengene gives over en treårig periode, hvilket universiteterne har efterspurgt, fordi det sikrer ro om budgetterne.

- Det her vil helt sikkert betyde nye ansættelser og optimisme. Hvis vi har pengene over flere år, så kan vi bedre planlægge med dem, siger formand for rektorkollegiet på de danske universiteter, Jens Oddershede, der i lighed med andre universitetsrektorer har sparet penge op de senere år, fordi han frygtede, at niveauet for basismidlerne ville falde.

Han er dog bekymret for, om basisbudgetterne tilføres penge på bekostning af den strategiske forskning, som gives til særlige indsatsområder. Det samme er Venstre.

- Det er vigtigt for os at sikre et højt niveau af strategisk forskning, som bidrager til jobskabelse, teknologiudvikling og andre områder, hvor der skal sikres en stærk udvikling i dansk erhvervsliv, siger forskningsordfører, Esben Lunde Larsen (V).

Dansk Industri har også talt for, at der bruges flere penge på den strategiske forskning frem for basisbudgetterne, som regeringen nu lægger op til.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ledsager pengene til universiteterne med et krav om, at de øger kvaliteten af undervisningen og dokumenterer det med oplysning om antal timer, og hvorvidt den foretages af aktive forskere.

Venstre er dog bekymret for, at de øgede basismidler bliver brugt på administration, når universiteterne i realiteten frit kan råde over dem.

- Det er dels vigtigt at sikre den rigtige balance mellem uddannelse og forskning. Men vi er også bekymrede for, om de basismidler bliver brugt til flere timer til de studerende frem for teknisk administrativt personale, siger Esben Lunde Larsen.

De nye budgetplaner betyder, at regeringen fastholder basismidlerne til universiteterne i de kommende år, mens det samlede forskningsbudget forbliver på samme niveau som i 2012.

Ifølge Dansk Erhvervs forskningspolitiske chef, Jannik Schack Linnemann, kan det være en god idé, at regeringen øremærker flere basismidler, men det samlede niveau er langt fra nok, hvis regeringen vil indfri sine ambitioner, som blandt andet omfatter, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse i 2020.

- Problemet er, at når man øger optaget med titusinde, mens der er kvalitetsproblemer med undervisningen og for få undervisningstimer, så er det her bare ikke nok. Der er simpelthen behov for at lægge en større plan for de kommende år, siger han.

Morten Østergaard mener, at pengene rækker til at løfte ambitionerne i regeringsgrundlaget om, at universiteterne skal »levere forskning og uddannelse i topklasse.«

I har sagt, at I vil skabe den bedst uddannede generation nogensinde, er det så godt nok at fastholde bevillingerne på status quo?

- Da globaliseringspuljen blev skabt i 2007, havde vi basisforskningsmidler på 6,5 milliarder kroner. Det er så øget over årene til, at vi sidste år gav 8,3 milliarder kroner. Det er det niveau, vi nu fastholder. Og så gør vi det, som universiteterne i den grad har brug for, nemlig en lang planlægningshorisont på tre år. Det, vi til gengæld forlanger, er, at de sætter fokus på at øge kvaliteten i undervisningen, siger han.

BNB