Den nye SVM-regering kunne præsentere sit nye regeringsgrundlag 14. december, hvor der står, at hvis der skal gennemføres hastelovgivning, så skal der være en »solnedgangsklausul« på seks måneder, hvis »det tjener saglige formål«.  Men allerede 19. december – altså fem dage efter – gennemførte regeringen ti hastelovsforslag, hvor kun to havde sådan en klausul.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil forhindre lovsjusk ved at lave såkaldte solnedgangsklausuler på seks måneder på nye love, som er vedtaget som såkaldte hastelove. Solnedgangsklausuler betyder, at lovene automatisk træder ud af kraft igen efter seks måneder, såfremt Folketinget ikke aktivt forlænger dem.

Den tidligere regering har blandt andet været beskyldt for magtfuldkommenhed på grund af udbredt anvendelse af hastelovgivning, hvor folketingsmedlemmerne har haft svært ved at overskue konsekvenserne af de lovforslag, som de skulle stemme ja eller nej til.

Men 19. december fremlagde regeringen ti nye lovforslag i Folketinget, som skulle træde i kraft allerede 1. januar. Og kun to af lovene havde den  solnedgangsklausul på seks måneder.

»Det er afgørende, at Folketingets medlemmer har gode muligheder for at sætte sig ind i de lovforslag, der bliver stillet,« siger Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, som fortsætter:

»Vi ser den ene gang efter den anden, at når der kommer en ny regering til, så lover den at forbedre sig på klausuler, lovgivning og den slags, men når klaveret spiller, så går det i glemmebogen,« siger han.

Jørgen Grønnegaard, professor i forvaltningsret, kritiserer regeringen for at rende fra løfterne om at sætte solnedgangsklausuler på hastelove.
Jørgen Grønnegaard, professor i forvaltningsret, kritiserer regeringen for at rende fra løfterne om at sætte solnedgangsklausuler på hastelove. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Når et nyt lovforslag fremsættes i Folketinget, giver man som regel ngo'ere, tænketanke og andre aktører mulighed for se loven igennem og komme med indsigelser og kritik. Samtidigt har folketingsmedlemmerne god tid til at sætte sig ind i indholdet af de ofte ganske omfattende lovforslag.

»Hvis det ikke sker, så risikerer vi at få en lovgivning, som ikke indfrier de forventninger, der reelt blev stillet i udsigt, og loven kommer ikke til at virke, som den skal,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Kan man ikke bare lave det om?

»Problemet er, at når man først har vedtaget lovgivning, så har den det med at blive hængende. Også selvom den ikke virker efter hensigten,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Et eksempel på hastelovgivning, der blev kritiseret, fandt sted under coronakrisen. Her blev der på blot syv dage gennemført en lov om, at al coronarelateret kriminalitet skulle udløse dobbelt straf.

Problemet opstod, da en 30-årig kvinde pludselig blev idømt to års fængsel for at råbe »er I klar til at smadre byen på en ikkevoldelig måde?« under en coronademonstration, hvor loven mest var sat i søen for at afskrække svindlere for at søge uretmæssig coronakompensation. Uden den nye lov havde straffen været et års fængsel.

Kvinden endte dog med blot at få 60 dages fængsel, efter sagen blev anket.

Under behandlingen af de ti hastelove i Folketinget var der flere folketingsmedlemmer af Folketinget, som brokkede sig over, at så mange love skulle hastebehandles, og at adskillige af dem ikke havde nogen solnedgangsklausul. En af kritikerne er nyvalgte Kim Edberg Andersen, der er medlem af Nye Borgerlige.

»Man har jo ikke ligefrem lyst til at stole på, hvad regeringen siger, når man ikke kan stole på det, de skriver,« siger han med henvisning til regeringsgrundlagets løfte om solnedgangsklausuler på hastelove.

Møde efter folketingsvalget i Folketingssalen på Christiansborg, onsdag 16. november 2022. Godt en måned efter vedtog Folketinget ti hastelovsforslag.
Møde efter folketingsvalget i Folketingssalen på Christiansborg, onsdag 16. november 2022. Godt en måned efter vedtog Folketinget ti hastelovsforslag. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

»Det konkrete lovforslag, hvor jeg brokkede mig, handlede om Nordsøfonden og lagring af CO₂ i Nordsøen. Jeg kan simpelthen ikke se, hvorfor det ikke kan behandles på de normale 30 dage,« siger Kim Edberg Andersen.

»Vi er jo godt 60 nye medlemmer. Nogle er ordblinde, og ikke alle har lange uddannelser. Vi er helt almindelige mennesker, som skal sætte os ind i sagerne. Det har man ikke en jordisk chance for, når det skal gå så stærkt. Det er ikke ordentligt,« siger han.

Ud over de to love, som havde en seks måneders solnedgangsklausul, så havde to andre en løbetid på resten af 2023. Desuden var et af lovforslagene en såkaldt midlertidig bevillingslov, som i fraværet af en finanslov skulle sikre, at der kunne udbetales løn til offentligt ansatte i 2023.

Den nye regering har lovet, at hver gang, der skal gennemføres hastelovgivning, så skal der samtidigt laves en solnedsgangsklausul på seks måneder. Men regeringen glemte det allerede efter fem dage.
Den nye regering har lovet, at hver gang, der skal gennemføres hastelovgivning, så skal der samtidigt laves en solnedsgangsklausul på seks måneder. Men regeringen glemte det allerede efter fem dage. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Ifølge en opgørelse fra CEPOS stod S-regeringen for en hidtil uhørt brug af hastelovgivninger. I alt blev 88 love gennemført på under 30 dage i Mette Frederiksens regeringsperiode.

Hele 31 af dem blev gennemført på under syv dage.

Til sammenligning skete det kun sammenlagt seks gange under alle Lars Løkke Rasmussens tre regeringer.

»Tallene viser, at coronaen gjorde Folketinget fartblinde og den nye regering ser desværre ud til at videreføre de dårlige vaner med hastelovgivning. Det er vigtigt, at komme tilbage på sporet igen,« siger specialkonsulent i CEPOS Jonas Herby, der har lavet analysen.

Statsministeriet har sendt en mail til B.T. og gør her opmærksom på, at ordlyden i regeringsgrundlaget er, at der indsættes en solnedgangsklausul i hastelovgivning, »hvis det tjener saglige formål«.

»Statsministeriet kan endvidere oplyse, at de berørte ministerier i forlængelse af regeringsgrundlaget nøje har overvejet indarbejdelse af en solnedgangsklausul i de lovforslag, der blev hastebehandlet før jul,« skriver Statsministeriet.

Statsministeriet oplyser, at der er blevet overvejet solnedgangsklausuler til hvert lovforslag. Regeringen har således redegjort overfor Folketinget, hvorfor solnedgangsklausulerne ikke bør tages i anvendelse.

For eksempel så lyder en begrundelse til et forslag, at en solnedgangsklausul ville være i modstrid med »at sikre klare langsigtede rammevilkår for sektoren«. En anden begrundelse peger på, at en solnedgangsklausul ville være umuligt at administrere i Skatteforvaltningens it-systemer. Andre steder nævnes, at den konkrete lov i forvejen er midlertidig.

Begrundelserne kan læses her.