Søndag aften er alle landets partiledere samlet til debat i 'Demokratiets Aften' i DRs koncertsal.

Allerede fra start er vi vidne til et 'bizart og pinligt' optrin på direkte tv.

Det vurderer B.T.s politiske redaktør, Emilie Jäger, da vært Kåre Quist spørger regeringens partiformænd om, hvem der er ophavsmand til ideen om at afskaffe store bededag.

Endnu engang vil hverken Mette Frederiksen, Troels Lund eller Lars Løkke tage ansvaret.

»Det er bizart og pinligt. Regeringen havde slået sig op på at være de ansvarlige, der tør tage de svære beslutninger, nu skubber de alle sammen aben videre. Det er ærlig talt pinligt at høre på, »siger Emilie Jäger.

»Det er en kæmpe tabersag, ingen vil stå fadder til. Det er hverken voksent eller ansvarligt,« tilføjer hun.

Du kan følge hele debatten i B.T.s liveblog HER.