'Galninge', 'ubehageligt' og 'skal forbydes'.

Kritikken vælter ned over den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir Danmark fra flere politikere på både rød og blå fløj.

Årsagen er formuleringerne i et to-siders langt dokument organisationen har lagt i postkassen hos en rækkere borgere i Århus.

En folder B.T. er i besiddelse af.

'I rækken af politikere rettet mod muslimer, er vi nu vidner til, hvordan ghettolovenudfolder sig i praksis som et diskriminerende våben. Men lad jer ikke bedrøve!,' skriver Hizb-ut-Tahrir i den to siders lange folder.
'I rækken af politikere rettet mod muslimer, er vi nu vidner til, hvordan ghettolovenudfolder sig i praksis som et diskriminerende våben. Men lad jer ikke bedrøve!,' skriver Hizb-ut-Tahrir i den to siders lange folder.
Vis mere

'Vi, jeres brødre og søstre i Hizb-ut-Tahrir, er blandt jer og en del af jer! Jeres glæder er vores glæder, og jeres sorger er vores sorger! Vi vil altid stå standhaftigt ved vores Islam, fuldt og helt,' skriver Hizb-ut-Tahrir eksempelvis.

Formuleringerne vækker harme på Christiansborg.

»Hizb-ut-Tahrir er en flok religiøse galninge, der på ingen måder hører til i Danmark,« siger Inger Støjberg, der er næstformand hos Venstre.

Hun kalder organisationen for 'direkte samfundsskadelig'.

Inger støjberg er næstformand for Venstre.
Inger støjberg er næstformand for Venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Jeg forstår helt grundlæggende ikke, at de bor i Danmark, der er desværre alt for mange lande i Mellemøsten, hvor undertrykkelse, ufrihed og dyrkelsen af islam er hverdag, og det er jo på mærkværdigvis det, som de efterstræber,« siger hun og tilføjer:

»Når de så alligevel vælger at leve i Danmark, så kan det kun tolkes sådan, så de alligevel sætter vore sociale ydelser og velfærdssamfundet højere end Allah, når det kommer til stykket. For de lande som repræsenterer den livsform, som de stræber efter er som alle ved underudviklede, og det er derfor ikke så bekvemt at leve der.«

Hun er ikke ene om de hårde ord.

»Når jeg ser den her seddel, er det tydeligt, at Hizb-ut-Tahrir nu er i gang med at søge efter nye medlemmer, de kan hverve,« siger Naser Khader, der er retsordfører hos Det Konservative Folkeparti.

Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti vil forbyde Hizb-ut-Tahrir. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix)
Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti vil forbyde Hizb-ut-Tahrir. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix) Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Han er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt med et forbud.

»Det er set før, at flere af de personer, der er rejst til Syrien, er startet i Hizb-ut-Tahrir, så jeg synes helt klart, at de skal forbydes, når de nu igen aktivt søger efter medlemmer,« siger Naser Khader.

På venstrefløjen er der også vrede over folderen fra Hizb-ut-Tahrir.

»De er i deres ret til at skrive, hvad de gør i denne folder. Men jeg synes, at det er ulækkert og ubehageligt at læse,« siger Carl Valentin, der er integrationsordfører hos SF.

Heller ikke Enhedslisten støtter et egentligt forbud.

»Hizb-ut-Tahrir har en masse holdninger, jeg bestemt ikke deler. Da jeg gik i gymnasiet var jeg også med tll at få dem smidt ud, når de forsøgte at hverve,« siger Enhedslistens integrationsordfører Rosa Lund og tilføjer:

»Men jeg kan ikke stoppe dem i at dele materialer ud, ligesom at jeg heller ikke kan stoppe Nye Borgerlige i at dele ud, selvom jeg ikke deler holdninger med dem.«

I et svar til Folketinget slår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye fast, at formuleringerne i sedlen både er  'sørgelig' og 'forsøg på at underminere integrationen af udlændinge i Danmark.'

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S). (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S). (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Men han kan ikke svare på, om der skal oprettes et forbud mod Hizb-ut-Tahrir eller ej.

»Det er udtryk for den utrolige slaphed, som præger dansk udlændingepolitik. Disse mennesker burde slet ikke være i Danmark! Jeg synes, det er trist, at regeringen ikke skrider til handling,« siger Morten Messerschmit, der er næstformand hos Dansk Folkeparti.

Han opfordrer til et forbud mod Hizb-ut-Tahrir.

»Regeringen burde komme på banen med tiltag, hvor de her mennesker kan komme ud af landet. Hellere igår end idag. Jeg er sikker på, at der er en hel stribe lande i Mellemøsten, hvor de vil finde sig langt bedre tilpas end her i Danmark. Vi vil gerne være med til at sponsorere en envejsbillet..!,« siger han.