Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Dansk Folkeparti raser efter regeringen og støttepartierne i dag præsenterede det, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kaldte for »børnenes kontanthjælpsreform«.

Værdiordfører Pia Kjærsgaard mener nemlig, at der er tale om betydelige forbedringer i offentlige ydelser, som især går til indvandrerfamilier.

»Regeringen lader som om, at der er tale om ydelser til børn, hvis forældre er på kontanthjælp, men virkeligheden er, at der er tale om betydelige lempelser i udlændingepolitikken. Det kan regeringen ikke komme bort fra. Det er et klart løftebrud,« siger Pia Kjærsgaard.

Regeringen præsenterede tirsdag en ny kontanthjælpsreform sammen med støttepartierne. Reformen er målrettet børn på den måde, at det såkaldte børnetillæg, som hidtil har været midlertidigt nu gøres permanent. Der oprettes også et fritidstillæg, så børn med forældre på kontanthjælp kan få refunderet nogle af udgifterne til fritidsaktiviteter.

Men i praksis er det ydelser, som især kommer familier med indvandrerbaggrund til gode, da det især er den gruppe, som er på kontanthjælp.

Pia Kjærsgaard mener, at der således er tale om løftebrud, da statsminister Mette Frederiksen pure afviste at øge ydelserne til ikke-vestlige indvandrere i Danmark kort tid inden hun fik regeringsmagten i 2019.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), Karsten Hønge (SF), Mai Villadsen (EL) og Samira Nawa (RV), da ny kontanthjælpsaftale præsenteres på doorstep i Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), Karsten Hønge (SF), Mai Villadsen (EL) og Samira Nawa (RV), da ny kontanthjælpsaftale præsenteres på doorstep i Beskæftigelsesministeriet. Foto: Philip Davali
Vis mere

Mette Frederiksen sagde endda, at hun faktisk slet ikke ville være statsminister, hvis det skete.

Men nu sker det så alligevel. I hvert fald hvis man gør det op i rene tal.

I et folketingssvar fra netop Beskæftigelsesministeriet tilbage i november 2020 oplyste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at i alt 12.915 familier fik det midlertidige børnetilskud. Af de familier, så var 7.313 af familierne indvandrere med ikke-vestlig baggrund. 460 familier var efterkommere af indvandrere med ikke vestlig baggrund.

Alt i alt var altså lige over 60 procent af de familier, som fik glæde af ydelserne altså enten indvandrere eller efterkommerere af indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

»Man giver flere penge til indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det er uomtvisteligt. Peter Hummelgaard må have øvet sig meget længe i at sige, at det bare handler om børn,« siger Pia Kjærsgaard.

Men Peter Hummelgaard står fast. Han erkender, at der ganske rigtigt er mange indvandrerbørn- og familier som bliver berørt af dagens aftale, men afviser alligevel at aftalen har noget at gøre med udlændingepolitik.

»Børnene kan ikke gøre for, at deres forældre er på kontanthjælp eller er kommet hertil fra et andet land. De børn skal også have gode muligheder for at deltage i fællesskaber, som vil gavne dem fremover,« siger Peter Hummelgaard og fortsætter:

»Vi diskriminerer jo ikke. Det er tilskud, som kommer alle til gode. Jeg ville kunne forstå kritikken, hvis vi havde fjernet integrationsydelsen eller ændret på de vilkår, som man bliver mødt med, hvis man kommer til Danmark, men det her berører alle,« siger Hummelgaard.

Andre læser også