Før 1973 rejste danske kvinder til Polen for at få abort, og nu bør Danmark hjælpe, mener EL og Radikale.
Danmark bør tilbyde polske kvinder abort. Det mener to partier, efter at regler, der forbyder abort med undtagelse af situationer med helbredsfare for kvinden og efter voldtægt, trådte i kraft i januar.
- Vi vil give polske kvinder mulighed for at få abort i Danmark. Det skal ses i lyset af de skrækkelige ting, der sker i Polen. Jeg ser det som et angreb på kvinders helt grundlæggende rettigheder, siger EU-parlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (R).
Enhedslisten kom med et lignende forslag i efteråret. Den melding kom, da forfatningsdomstolen i Polen slog fast, at abort af fostre med misdannelser er i strid med landets forfatning. Nu er dommen effektueret.
- Vi vil sikre, at det er gratis for polske statsborgere at få abort. Og at de får hjælp til at komme herop, hvis de har behov. Fri abort er grundlæggende et spørgsmål om, at kvinder også har ret til egen krop, siger sundhedsordfører Pernille Skipper (EL).
Enhedslisten har spurgt Sundhedsministeriet til prisen på forslaget uden at få svar. Partiet mener, at de danske skatteydere bør betale for en forsøgsordning i to år, fordi mange ikke har råd til selv at betale for at rejse til andre lande.
Det overvejende katolske Polen har haft en meget restriktiv abortlovgivning siden kommunismens fald. Fra 1993 har det nærmest været forbudt.
Stort set alle aborter i landet de seneste 30 år er således udført på grund af alvorlige misdannelser. Men den undtagelse fra forbuddet er i dag ophævet.
I dag kan kvinder få abort efter voldtægt eller incest. Eller hvis svangerskabet udgør en fare for kvinden.
Danmark fik fri abort i 1973. Før den tid rejste en del danske kvinder til netop Polen for at få abort.
- Der er et historisk sammentræf i det, der gør, at jeg synes, at det er oplagt, at vi tilbyder abort til polske kvinder. Så skal vi samtidig lægge pres på den polske regering i øvrigt og kritisere den for det, siger Helveg.
De Radikale mener også, at Danmark bør betale for indgrebet. Øvrige omkostninger skal de polske kvinder eller andre sørge for.
Spørgsmålet er, om det danske sundhedsvæsen har kapacitet til det.
- Det må vi jo se på og komme ned i detaljerne på. Jeg synes, at det er en principiel kamp, en værdikamp, og der synes jeg altså, at vi skal stille op. Så må vi håndtere det praktiske, administrative og økonomiske, siger Morten Helveg Petersen.
Spørgsmål: Anerkender du, at det danske sundhedsvæsen er under pres?
- Jeg ved ikke, om det er det specifikt i forhold til abort. Men selvfølgelig er der pres på i en coronatid, og det er i høj grad et pres, der forstærker trykket i forhold til de polske kvinder, der står i en situation, hvor regeringen har strammet lovgivningen, siger han.
Der har i Polen været stor modstand og flere demonstrationer mod lovstramningen. Den danske organisation Sex & Samfund, mener, at regeringen har udnyttet nedlukningen under coronapandemien til at gennemføre sin upopulære politik.
Ifølge hjælpegrupper og læger, som avisen The Guardian har talt med, søger polske kvinder typisk til klinikker i Tyskland, Slovakiet og Tjekkiet for at få hjælp. Der betaler de 3-4000 kroner for en abort.
/ritzau/
