Støtten til store industrielle landbrug i Danmark skal reduceres markant.

I stedet bør pengene målrettes små gårde.

Det er hovedbudskabet i De Radikales landbrugsudspil, der vil omlægge landbrugsstøtten.

- I vores øjne er en grundlæggende omstilling af dansk landbrug uomgængelig. Den stærkeste motor til det er en omstilling af landbrugsstøtten, siger partiets politiske leder, Martin Lidegaard.

Størstedelen af støtten til dansk landbrug tildeles gennem hektarstøtten, som netop er en af de knapper, De Radikale vil skrue på.

I dag er landbrugsstøtten bundet op på, hvor mange hektar et landbrug breder sig over. Jo større landbrug, des flere støttekroner.

De Radikale foreslår at lægge et loft over, hvor meget hektarstøtte landmændene kan modtage.

Hvor loftet skal ligge, har partiet ikke lagt sig fast på endnu. Men "et naturligt sted at starte" er ifølge Lidegaard, når man rammer omkring 750.000 kroner.

Den grundlæggende hektarstøtte lå i 2025 på cirka 1800 kroner per hektar, ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Andre tillægsordninger kan dog hæve den støtte.

- Vi har jo stadig flere landbrug i Danmark, som har over 1000 hektar. Hvis du har 1000 hektar i dag, får du omkring 2,7 millioner kroner i støtte, lyder det fra Lidegaard.

Store landbrug kan omvendt siges at kunne skabe stordriftsfordele med klimagevinst og kan bruge landbrugsstøtten til omlægning i en grøn retning.

Lidegaard understreger, at partiet netop vil skære i hektarstøtten for at frigive flere midler til at styrke omlægningen til eksempelvis økologisk eller plantebaseret produktion.

Derudover foreslår partiet, at landbrugsstøtten skal bruges til at udtage landbrugsjord, plante skov, skabe ny natur og sikre rent drikkevand.

Spørgsmål: Er der ikke en risiko for, at store landbrug blot vil dele sig i nogle mindre enheder for så stadig at indkassere det fulde beløb?

- Det er jo klart, at man skal tænke sig grundigt om, hvordan man gør det her. Men hvis vi samtidig med, at vi nedsætter det her store beløb, aktivt øger tilskuddene til omstillingen af bedrifterne, så tror vi, at det vil give den ønskede effekt, siger han og tilføjer:

- Man skal også tænke sig om, så man omlægger det i et tempo, så ingen skal gå fra hus og hjem.

Landbrugsstøtten gives primært gennem EU's fælles landbrugspolitik.

Cirka hvert syvende år skal den genforhandles.

Den nuværende landbrugspolitik udløber i 2027, hvorfor det bliver en opgave for den kommende regering.

Martin Lidegaard forventer, at der kommer til at være mere frihed for det enkelte land til at fordele landbrugsstøtten, som man ønsker det.

- Derfor bliver en bunden opgave i min bog for en ny regering at sørge for, at vi får en landbrugsstøtte, der arbejder med rent drikkevand, med bedre dyrevelfærd, med mere rene fjorde og med et dansk landbrug, der også skaber mere liv i landdistrikterne, siger han.

/ritzau/