Både Venstre og Dansk Folkeparti kritiserer forslag fra radikal regionspolitiker om øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet for velhavende danskere. Men de interne drøftelser er helt naturlige og udramatiske, svarer sundhedsordfører Camilla Hersom (R).
Venstre er »forvirret på et højere plan over regeringens politik« og har indkaldt sundhedsminister Astrid Krag (SF) i samråd, efter at Charlotte Fischer (R), radikal spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Hovedstaden, har talt om behov for mere brugerbetaling på sundhedsområdet, når S og SF gik til valg på det modsatte.
Men Venstre har ingen grund til forvirring, lyder det fra sundhedsordfører Camilla Hersom (R). Hun fastslår, at man i det radikale bagland arbejder med forskellige forslag om brugerbetaling og kalder drøftelserne for »ganske udramatiske«.
- Vi er slet ikke afklaret om det her i partiet endnu, men har en diskussion om brugerbetaling, fordi vi mener, at den brugerbetaling, vi har i dag, rammer socialt skævt på mange måder. I foråret skal vi drøfte nogle forslag, som hovedbestyrelsen skal tage stilling til, så der er ikke tale en fast formuleret radikal politik, men en intern drøftelse, siger Camilla Hersom til Berlingske Nyhedsbureau.
- Det vil undre mig, hvis de øvrige partier ikke også diskuterer det, tilføjer hun.
I baglandet bakker Kristian Grønbæk Andersen (R), medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, op om Charlotte Fischers udmeldinger. Han understreger, at det ikke handler om at opkræve mere i brugerbetaling på enkelte ydelser, men om at flytte rundt på tingene, så flere ydelser bliver omfattet af brugerbetaling.
- Den lavtlønnede betaler også 5.000 kroner for at få en rodbehandling af en tand og 7.000 kroner for et par specielle briller ligesom alle andre. Men hvis han skal have et høreapparat, så er det gratis. Det er der ingen logik i, det er bare en historisk tilfældighed, at vi har den fordeling. Så vi skal have flyttet rundt på tingene, så de sundhedsydelser, der i dag koster sindssygt meget, bliver billigere med et offentligt tilskud. Vi flytter rundt på brugerbetalingen, vi vil ikke opkræve mere i brugerbetaling, siger Kristian Grønbæk Andersen og erkender, at de mennesker, der betaler mest i skat på grund af store indkomster, kan komme til at betale for sundhedshjælp, der hidtil har været gratis.
- Det er klart, at når man flytter rundt på tingene, så er der en gruppe, der skal betale mere. Men det handler lige så meget om at få det bredt ud, så det ikke tilfældigvis lige er dem, der skal have briller, har mange problemer med tænderne eller er kronikere indenfor et område, hvor der er brugerbetaling, som bliver hårdt ramt, siger han.
Camilla Hersom mener ikke, at sundhedsministeren kan stå på mål for et arbejde, som foregår internt hos et andet regeringsparti, men forebyggelsesordfører Jane Heitmann (V) fastholder, at ministeren skal forklare sig om regeringens politik i kølvandet på udmeldingen fra den radikale regionspolitiker.
- Nu må vi have en forklaring på, hvad det er, regeringen vil: S og SF gik til valg på klokkeklare løfter om stop for brugerbetaling, og nu får vi en lige så klokkeklar melding om, at man vil i den anden retning. Regeringen er jo regering sammen, siger Jane Heitmann.
Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, bakker op om indkaldelsen af samrådet og pointerer, at »det i forvejen er de rigeste, der betaler mest til systemet«.
