Lidt over en tredjedel har haft mindst én oplevelse med enten seksuel chikane, forskelsbehandling eller seksuel tvang.
Det viser en ny rapport, der er foretaget af Kvinfo, som afslører krænkelsessagerne i Radikale Venstre.
Den viser også, at man i Radikale Venstre dumper håndtering af seksuel chikane og tvang.
Omkring en tredjedel svarer nemlig, at de har været udsat for en eller flere hændelser, desuden oplyser, at de efterfølgende har henvendt sig til ledelsen eller andre centrale aktører i partiet om hændelserne.
Af disse oplyser 50 %, at de er tilfredse med den måde, som deres henvendelse blev hånderet på, 29 % svarer, at de ikke er tilfredse, mens 21 % svarer, at de ikke ved, om de er tilfredse med håndteringen.
Ifølge undersøgelsen lyder Radikale Venstres egen forklaring på problemet, at strukturerne i partiet har været uklare.
Hverken den organisatoriske eller den politiske ledelse har haft et tydeligt formelt ansvar for at håndtere sager om seksuel chikane.
Undersøgelsen peger på, at der samtidig har været stor uklarhed om roller i partiet, for eksempel: Hvornår er jeg nogens chef, hvornår er jeg en sparringspartner/kollega, og hvornår er vi venner?
Disse uklarheder har medført, at nogle af de personer, der har fortalt om seksuel chikane/tvang til andre i partiet – men hvor det har været uklart, både hvilke roller personerne har i relation til hinanden i den pågældende sag, og hvad forventningerne til hinanden har været – er faldet imellem to stole.
Det betyder altså, at der i dag er medlemmer og tidligere medlemmer af partiet, der mener, at de ikke er blevet lyttet til, når de har fortalt om seksuel chikane/tvang, og/eller at det ikke har fået konsekvenser for den, der har udøvet chikanen.
I andre tilfælde har det fået konsekvenser, men der har ikke været en tilbagemelding til de, der har været udsat for forskelsbehandling, seksuel chikane eller tvang. Uklarhederne har samtidig bidraget til yderligere usikkerhed og ubehag for de personer, der har haft oplevelserne.
Ingen andre partier har så vidt vides lavet undersøgelser, som kan sammenlignes med denne, og det er derfor ikke muligt at sammenligne for at vurdere, hvorvidt tallene for forskelsbehandling og seksuel chikane i Radikale Venstre er høje eller lave.
