Det er sandhedens time, når den radikale folketingsgruppe senere i dag mødes på et indtil videre hemmeligt sted for at vende partiets helt surrealistiske troværdighedsderoute.
Lykkes det ikke at få den stadigt mere betændte strid bilagt, tegner konturerne af et helt nyt midterparti sig mere og mere.
Sofie Carsten Nielsen håber selvsagt på, at det ikke kommer så vidt. For hende er drømmescenariet, at hun efter mødet kan gå ud ad døren og erklære stridighederne bilagt, samtidig med at en enig folketingsgruppe bakker hende uforbeholdent op som partiets ubestridte leder.
Så god er verden dog næppe. Efter en uge med bitre personangreb og gensidige beskyldninger om løgn og fortielser er nedsmeltningsprocessen hos de Radikale nu så stærk, at den ikke sådan lige lader sig stoppe.
Anført af Martin Lidegaard og Jens Rohde vil gruppemedlemmer på mødet i dag kræve af Sofie Carsten Nielsen, at hun “lægger sig fladt ned” og undskylder sin fejlslåede håndtering af Morten Østergaards sexsager –herunder, at hun har holdt viden om hans krænkelseshistorik tilbage.
Hun skal også – vil kravet lyde – betingelsesløst trække sin trussel mod den sygemeldte Ida Auken tilbage. Truslen blev fremsat, da en “rasende” Carsten Nielsen forleden såede tvivl om Aukens fremtid hos de Radikale.
Denne straffeaktionsretorik har virkelig skabt vrede i dele af den radikale folketingsgruppe – især fordi det efterfølgende har vist sig, at Sofie Carsten Nielsen, ganske som Auken har påpeget, faktisk har kendt mere til Østergaards ageren, end hun først indrømmede.
Hvis ikke Sofie Carsten Nielsen imødekommer kravet om at trække i land og undskylde, vil de interne spændinger i folketingsgruppen blot fortsætte.
Sker det, vil mødet i dag udløse endnu mere dramatik. Konsekvensen kan blive en sprængning af folketingsgruppen. Som så igen ultimativt kan være en platform for, at en eller flere personer vil danne et helt nyt parti.
Er vi her helt ude på teoriens overdrev? Ikke ifølge mine oplysninger. Tanken er tænkt blandt flere af de centrale radikale “dissidenter”; nu er spørgsmålet bare, om den skal effektueres.
Ifølge mine kilder går overvejelserne på at danne et parti, der søger samarbejde hen over midten. Ideen er langt fra ny. Faktisk svarer den én til én til de planer, som tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen gennem længere tid har været rejsende med.
Man kunne forestille sig, at der er folk, der også taler med Lars Løkke
Sagen er da også, at hvis Løkke vil gøre alvor af sine overvejelser om at bryde ud af Venstre, så får han næppe nogen bedre affyringsrampe end at alliere sig med de markante folketingsmedlemmer, der lige nu er blevet klemt i den radikale magtkamp: Projektet vil fra start have maksimal bevågenhed, og det nye parti vil kunne profitere på, at de Radikales – og især Sofie Carsten Nielsens – troværdighed p.t. er banket helt i bund.
Måske der ligefrem kunne lokkes flere med ind i projektet: Det kunne være Christina Egelund, der er blevet partiløs, efter at hendes og Simon Emil Ammitzbølls “Fremad” er lukket og slukket. Et andet bud på en udbryder kunne være Venstres Britt Bager, der efter – kort før sin barsel – at være blevet frataget sin post som statsrevisor er rødglødende rasende på Venstres ledelse.
Alle er de veletablerede politikere, de fleste med sæde i folketinget - alle med store personlige stemmetal i bagagen. Hvis Løkke slog pjalterne sammen med sådan en personkreds kunne et nyt parti - med et af hans foretrukne udtryk - meget hurtigt få “flyvehøjde”.
Endnu er det kun ideer på tegnebrættet. Men alt afhængig af forløbet af dagens krisemøde hos de Radikale, kan de hurtigt blive mere konkrete. Og så vil dansk politik - endnu engang - være vendt på hovedet.
