Det finanspolitiske råderum opjusteres med yderligere 8,5 milliarder kroner og er på knap 104 milliarder kroner i 2035, oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Det finanspolitiske råderum er en økonomisk fremskrivning og et mål for, hvor mange penge politikerne ventes at kunne afsætte til nye initiativer - eller til at sænke skatterne.

Den daværende SVM-regering opjusterede råderummet flere gange. Det er første gang, at regeringen, bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale kommer med en opjustering af råderummet.

- Vi har gennem flere år ført en ansvarlig økonomisk politik, og dansk økonomi står stærkt. Der har været en stærk fremgang i beskæftigelsen i de seneste år, blandt andet fordi seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet.

- Virksomhederne klarer sig godt og er gode til at tiltrække og fastholde arbejdskraft, også fra udlandet. Derfor kan vi nu opjustere det finanspolitiske råderum, siger finansminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.

Råderummet blev senest opjusteret i juni sidste år, altså under SVM-regeringen, og dengang lød opjusteringen på 58 milliarder kroner i 2030.

Hvordan det opjusterede råderum konkret skal fordeles politisk, vil først blive præsenteret i starten af oktober, hvor regeringen vil fremlægge det politisk prioriterede finanslovsforslag.

Dog fortæller Peter Hummelgaard til Ritzau, at velfærd, folkeskolen og forsvar kommer til at være blandt de områder, der bliver prioriteret højest.

- Det har vi allerede anmeldt i regeringsgrundlaget. Vores første finanslov kommer til i meget vid udstrækning at være det første store skridt, vi tager, for at få regeringsgrundlagets politik ud at leve, siger han til Ritzau.

Når det gælder velfærd, fremhæver finansministeren, hvad han kalder "den almindelige danske families hverdagsøkonomi".

Han påpeger i den ombæring, at regeringen allerede har øget kørselsfradraget og i øjeblikket arbejder på den omdiskuterede differentierede moms på fødevarer.

Milliardopjusteringen skal dog ifølge ministeren fortsat ses i lyset af, at forsvarsudgifterne er stigende, og at der er "smalhals", som gør det nødvendigt at prioritere.

- Det kan være, at vi henter ny finansiering ind. Det kan også være, at vi er nødt til at sige, at der er nogle ting, vi gør i dag, som det offentlige ikke skal betale for i morgen, for at vi så til gengæld kan gøre noget andet for vores børn og for vores ældre, siger Peter Hummelgaard.

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvilke områder han tænker på i den sammenhæng, og fortæller, at det er noget, regeringen i fællesskab skal lægge sig fast på.

RITZAU