Som en form for kamæleon har Mette Frederiksen en imponerende evne til at være lige netop den udgave af sig selv, der er behov for. 

Og lige nu er der tilsyneladende brug for, at statsministeren er en socialt indigneret version af sig selv. 

Det vurderer B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup. 

Dommen falder efter, at statsministeren traditionen tro skød den politiske sæson i gang med en tale til Folketingets åbning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) under Folketinges åbning hvor statsministeren holder sin åbningstale på Christiansborg i København tirsdag den 1. oktober 2024.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Statsminister Mette Frederiksen (S) under Folketinges åbning hvor statsministeren holder sin åbningstale på Christiansborg i København tirsdag den 1. oktober 2024.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Det er imponerende, som Mette Frederiksen kan forvandle sig selv. Nu har vi jo snart været turen rundt med de forskellige udgaver af hende. Og nu er det så den socialt indignerede og socialt bekymrede statsminister, vi så tone frem her,« lyder vurderingen fra Qvortrup. 

Socialt udsatte fyldte således en væsentlig del af Mette Frederiksens – nu sjette – åbningstale som statsminister. Her sagde hun eksempelvis, at:

»Tiden er kommet til, at samfundets brede skuldre skal bære mere, så udsattes smalle skuldre skal bære mindre.«

Men selvom det ifølge Henrik Qvortrup var tydeligt, at der var tale om en socialdemokratisk partileder, der talte, så kammede det ikke over i en sådan grad, at hun fik trådt sine samarbejdspartnere i regeringen, Venstre og Moderaterne, alvorligt over tæerne. 

»Hun får formuleret sig på en måde, så der ikke er ret mange, der kan være uenige i ret meget, hvis vi nu skal være ærlige. Så når jeg nu siger, at det er den socialt indignerede Mette Frederiksen, vi ser, så er det meget vægtningen og betoningen af det,« siger Qvortrup og tilføjer: 

»Men der er altså en kolossal afstand mellem, for eksempel, den Mette Frederiksen, der fortalte os alle, at vi skulle være forfærdeligt bange for det hele, den Mette Frederiksen, der fortalte os, at vi skulle arbejde meget mere, og nu den statsminister, der toner frem i dag. Hun formår simpelthen at transformere sig selv, når hun er nødt til det for at fastholde magten.«

B.T. Valgkamp

Storrost DR-dokumentar, ‘bothsideism’, gakket TV 2-dokumentar og gør AI journalister overflødige?  Dét er emnerne i denne uges afsnit af Q&CO. Vært: Henrik Qvortrup Medvært: Peter Lautrup-Larsen Tilrettelægger: Maria Asmine Dam  Gæster:  Anders Riis Hansen, instruktør på DR-dokumentaren ‘Velkommen til Frontlinjen’ Lars Halskov, forfatter til ‘Et land i krig - Hvordan Danmark blev krigsførende - og politikere og generaler famlede i blinde’ Marlene Wind, professor i statskundskab  Niels Kvale, udlandschef og redkationschef på DR  Anders Lund Madsen, journalist  Pernille Tranberg, mediekommentator på Politiken og rådgiver i dataetik og AI  Kim Bach, kongehuskommentator på Ekstra Bladet Producer: Kasper Riising og Maria Asmine Dam Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlighed-direkte-i-din-indbakke