Kampen om at blive det største blå parti er i fuld gang, og derfor går Venstre nu ud og undsiger Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh.
Det mener B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, som ser europaminister Marie Bjerres kommentar til Vanopslaghs kokainsag som et forsøg fra Venstre på at stemmemaksimere.
»Hvis jeg var Venstre, ville jeg nok have haft mere fokus på at trække stemmer fra Socialdemokraterne. Men det er nok et udtryk for, at nerverne sidder uden på tøjet,« siger han og tilføjer:
»Det er klart, at det ikke flytter stemmer over midten, at blå blok skændes med hinanden.«
Søndag indrømmede Liberal Alliances leder, at han havde taget kokain »en eller to gange højest i festligt lag« i sin tid som formand.
Det rejste straks spørgsmål om, hvorvidt andre borgerlige partier kan samarbejde med Vanopslagh, og om han er egnet til at blive minister i en eventuel kommende blå regering.
I første omgang lød det fra Venstres formand, Troels Lund Poulsen, at det ikke er godt at tage stoffer, men derudover havde han ikke meget at sige.
Mandag blev europaminister Marie Bjerre så sendt i byen med et anderledes kontant budskab.
I et opslag på Facebook skrev hun, at LAs leder burde have fortalt sin historie for længe siden.
Hun mener, at det »klinger hult«, når Liberal Alliances politisk ordfører, Solbjørg Jakobsen, i P1 Morgen roser sin leder for, at han indrømmer sin forseelse.
»Han var bare presset og så ikke en anden udvej,« lyder det fra Bjerre.
Henrik Qvortrup ser meldingen som et forsøg fra Venstre på at redde, hvad reddes kan.
»Jeg hører til dem, der mener, at løbet er kørt for blå blok. Derfor kører Venstre og Liberal Alliance nu en konkurrence om, hvem der bliver størst,« siger B.T.s politiske analytiker, der glæder sig meget til at se de næste meningsmålinger.
Qvortrup vil nemlig ikke gøre sig til dommer over, hvorvidt sagen bliver for belastende for LA-lederen.
»Det må være op til vælgerne at bestemme.«
Qvortrup mener, at danskerne deler sig i to lejre på det her spørgsmål:
Dem, der mener, at der er tale om en petitesse, og at det tjener til Vanopslaghs ære, at han har været ærlig omkring det, og så dem, der er forargede.
»Jeg synes, man skal prøve at sætte sagen i perspektiv. Straffen for det, Vanopslagh har gjort, svarer til den bøde, man får for at bruge håndholdt mobil under kørslen.«
Men én ting kunne efter Qvortrups mening have ændret situationen dramatisk for Liberal Alliance og Vanopslagh:
»Vanopslagh kan takke sin skaber for, at han ikke løj om det først. For hvis han først havde benægtet det, og det så siden var kommet frem, så havde det været en krise i en helt anden klasse.«