Amerikanske soldater på dansk jord er et af resultaterne af en ny forsvarsaftale mellem Danmark og USA, som tirsdag blev præsenteret på et pressemøde i Statsministeriet.

Ifølge B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup ville en aftale som den, der tirsdag blev præsenteret vække ramaskrig på andre tidspunkter i historien, men ikke denne tirsdag.

»Det her kommer ikke til at udløse rystelser i den danske befolkning, fordi det bliver iklædt den her fortælling om terrortrussel og krig,« siger Henrik Qvortrup.

Under præsentationen forklarede Mette Frederiksen blandt andet, at der ikke er nogen grund til at være naive omkring Danmarks sikkerhed. 

For Henrik Qvortrup kommer det ikke som nogen overraskelse, at Mette Frederiksen åbnede pressemødet med en fortælling om terrortrussel, krig i Europa og danskernes sikkerhed.

B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup. Jon Wiche

»I forhold til en eventuel skepsis, der måtte være derude, er det et forsøg på at gardere sig i mod eventuel modstand mod aftalen. Hun synger en sang om sikkerhed, og det kan jeg godt forstå hun gør,« siger Henrik Qvortrup.

Da pressen efterfølgende stille delspørgsmål til statsministeren og forsvarsministeren handlede det blandt andet om spørgsmålet om, hvordan amerikanske soldater vil skulle retsforfølgelse ved eventuelle lovbrud. 

»Det er tankevækkende, at det der er mest fokus på er teknikaliteter som strafforfølgelse,« siger Henrik Qvortrup og fortsætter:

»Det, at vi skal samarbejde med amerikanerne, fornemmer jeg ikke, at der er nogen som helst strid om i befolkningen.«

Den nye forsvarsaftale betyder, at der skal udstationeres amerikanske soldater på dansk jord. Under pressemødet kunne Mette Frederiksen fortælle, at de amerikanske soldater vil kunne blive udstationeret på flyvestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg.

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon:

Podcast

Skattereform og Paludans teatertrup

I ugens løb blev den nye skattereform præsenteret, men hvem er den egentlig en sejr for? Vi taler også med Rasmus Paludan, der i ugens løb har lanceret sin nye teatertrup, 'Official Message From Prime Minister of Denmark', der skal opføre teaterstykker med koranafbrændinger rundt omkring. Og så kommer Joachim til tiden til udsendelsen. Værter: Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon Producer Alex Brøndbjerg