B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) nu har vist alle, at hun satser alt på, at USAs præsident, Donald Trump, drosler ned for sin store interesse for Grønland. 

Det er hans vurdering efter at have set pressemødet Mette Frederiksen tirsdag eftermiddag holdt med Grønlands landsstyreformand, Jens-Frederik Nielsen. 

Grønlandslandsstyreformand Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen holdt tirsdag eftermiddag pressemøde om USAs interesse for Grønland.
Grønlandslandsstyreformand Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen holdt tirsdag eftermiddag pressemøde om USAs interesse for Grønland. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her var begge to fuldstændig enige om, at Grønland på ingen måder skal overtages af USA. 

»Mette Frederiksen havde fundet grovfilen frem og koordineret med landsstyreformanden, der stod helt lige og sagde præcis, hvad han skulle,« siger Qvortrup.

Men det er også et kæmpe stort sats.

For hvordan reagerer Donald Trump på de klare ord fra både Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen?

»Mette Frederiksen lægger på den her måde alt på et bræt. For vi ved ikke, om Donald Trump er fuldstændig ligeglad med, hvad hun og Jens-Frederik Nielsen har sagt på pressemødet,« siger Henrik Qvortrup.

Svaret kan meget vel komme onsdag, når udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Viviane Motzfeldt, skal holde et møde i Det Hvide Hus med USAs hardcore vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister, Marco Rubio, om den amerikanske interesse i at overtage Grønland.

Følg med i B.T.s liveblog om situationen mellem Danmark, Grønland og USA HER.