Nogen drømmebesked var det selvsagt ikke for Morten Messerschmidt, da han torsdag morgen fik besked fra Anklagemyndigheden om, at han skal stilles for en dommer i sagen om misbrug af EU-midler.

Men tag ikke fejl: Messerschmidt har stadig blod i mundvigene og går fortsat efter formandsposten i Dansk Folkeparti.

Godt nok har Kristian Thulesen Dahl fået sig et pusterum. Men med meningsmålinger, hvor DF fortsat kun står til forsmædelige cirka seks procent af stemmerne, lurer magtkampen stadig lige under overfladen.

Og Messerschmidt er fortsat en meget aktiv aktør i det spil.

Selvfølgelig havde han sat næsen op efter, at der ikke blev rejst tiltale, at han kunne lægge Meld/Feld-sagen definitivt bag sig og dermed uforstyrret arbejde videre med sine efterhånden temmelig utilslørede bestræbelser på at vippe formand Kristian Thulesen Dahl af pinden.

Så god skulle verden imidlertid vise sig ikke at være for Messerschmidt. For der kommer en retssag. Og han er tvunget til endnu engang at tøjle sine magtambitioner – i al fald i det åbne.

For Thulesen Dahl var torsdag derfor umiddelbart en festdag. Partiformandens udfordring bestod mestendels i at se passende bestyrtet ud, mens han i virkeligheden dårligt kunne tro sit eget held over, at konkurrenten syntes at være sat ud af spillet.

Men Thulesen skal som nævnt nok ikke glæde sig for tidligt.

Man tager således alvorligt fejl, hvis man tror, at Messerschmidt efter Anklagemyndighedens afgørelse har nulstillet sine magtambitioner.

Tværtimod. Efter at have rystet den umiddelbare skuffelse af sig, er han mere end nogensinde klar til at gå efter struben på Thulesen Dahl.

Er det fantasteri fra hans side?

Ikke nødvendigvis. Sagen er nemlig, at torsdagens afgørelse fra Anklagemyndigheden i virkeligheden slet ikke var så slem endda for Messerschmidt.

Ret beset var udfaldet det næstbedste for ham – med en fuldstændig påtaleopgivelse som det indlysende bedste.

Messerschmidt står nu tiltalt for at være ansvarlig for, at 98.000 kroner fra EU-systemet uretmæssigt er blevet brugt til at afholde et DF-sommergruppemøde i Skagen i 2015.

Det skal holdes op imod de beløb på mellem fire og fem millioner kroner, som beskyldningerne i første omgang lød på.

Sagt på en anden måde: Tiltalen lyder kun på en brøkdel af det, Messerschmidt i den offentlige debat har været anklaget for.

Dertil kommer, at han på ingen måde kan mistænkes for at have brugt pengene til egen vinding. Det er alene en diskussion om, hvorvidt sommergruppemødet i 2015 i tilstrækkelig grad havde Europa-emner på dagsordenen til at retfærdiggøre, at man lod EU betale for gildet.

Det er så det, en kommende retssag i meget høj grad kommer til at fokusere på. Og mon ikke hans forsvarer som vidner vil indkalde deltagere i det famøse sommergruppemøde til at berette om, hvordan europæiske forhold skam VAR blandt de emner, man rundede i de politiske diskussioner på Color Hotel i Skagen?

Skulle Messerschmidt blive dømt, vil straffen være til at overse; sandsynligvis en bøde – i værste fald en meget kort betinget dom.

Messerschmidts største problem lige nu er et andet: Tiden – han har travlt. Det værste for ham er det vakuum, han er placeret i, indtil afgørelsen er faldet.

Som det ser ud lige nu, kan retssagen dog være afgjort allerede til efteråret. Messerschmidt og hans advokat presser på for en hurtig afgørelse, og i lyset af sagens store offentlige interesse vil den måske kunne komme for allerede om få måneder.

En pure frifindelse vil naturligvis bringe Messerschmidt tilbage i kampen stærkere end nogensinde. Men også en dom vil han nemt overleve politisk.

Bemærk i øvrigt, hvordan der er MEGET stille fra andre politiske partier om denne sag.

Ingen skal nyde noget af at blande sig i den debat.

For når beløbet er helt nede under 100.000 kroner, vil næppe mange partier med oprejst pande kunne sige, at de aldrig har været på den galej, at EU-midler er anvendt kreativt.

Det er i den sammenhæng værd at erindre, at andre partier – i lighed med DF –har betalt penge tilbage, som uretmæssigt er brugt til andre formål end EU-relevante.

Nu ligger Messerschmidts sag så ved domstolene. DFerne holder vejret.

Diskussionen går ikke længere så meget på, om Kristian Thulesen Dahl ligner en varig løsning på partiets problemer. Det er de fleste enige om ikke er tilfældet.

Spørgsmålet er så bare, hvem der udgør svaret. Det kunne være en Inger Støjberg, der melder sig under fanerne.

Men mere sandsynligt er det måske, at Messerschmidt om nogle måneder vender tilbage. Stærkere end nogensinde. Og nok så vigtigt:

Med en afklaring i bagagen.