De står nærmest i kø for at tage afstand. 

Flere danske partier har reageret med skarp kritik af Jacob Harris, efter at folketingspolitikeren har stillet op i russisk statstyret-tv.

Nu vil flere partier have ham fjernet fra Erhvervs- og digitaliseringsudvalget, som er det eneste udvalg i Folketinget, som Jacob Harris er en del af. 

Men måske handler de mange fordømmelser i virkeligheden mindst lige så meget om politikerne selv som om Jacob Harris.

Det mener B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup, der retter en skarp kritik mod politikernes håndtering af sagen.

»Jeg synes altid, man sporer blandt danske politikere, at når de oplever noget, som de fleste er uenige i, så går de ud og tager bad i det. De profilerer sig på det,« siger han.

Han stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om politikernes udmeldinger i virkeligheden handler mere om deres egen positionering end om Harris.

»Spørgsmålet er, om de udmeldinger, vi har set de seneste dage, handler mere om politikernes lyst til at stå på den rigtige side og blive set, end de egentlig handler om Jacob Harris,« fortæller han.

Ifølge Henrik Qvortrup risikerer de øvrige partier at begå en alvorlig strategisk fejl, hvis de forsøger at presse Jacob Harris ud af hans udvalgspost.

Det vil nemlig blot give ham bedre muligheder for at fremstille sig selv som offer for politisk censur.

»Det ville da være et selvmål at smide ham ud af udvalget. Det giver ham alt for gode kort på hånden,« siger Henrik Qvortrup.

Han mener, at politikerne risikerer at styrke netop den fortælling, som Harris selv forsøger at fremføre.

»Jo hårdere man går til ham i Danmark, desto stærkere står hans pointe. Uanset hvor forkert den måtte være,« siger analytikeren. 

Henrik Qvortrup understreger, at hans argument ikke skal opfattes som en støtte til Jacob Harris eller hans politiske holdninger.

Han mener dog ikke, at det i sig selv er grund nok til at fratage ham hans udvalgspost, at han har udtalt sig kontroversielt.

»Han har ikke sagt noget, der er ulovligt. Manden har ret til at stille sig op i russisk tv, selv om man kan diskutere, hvor sympatisk det er,« siger han.

Og selv om Qvortrup tager kraftigt afstand fra Harris' sammenligning mellem Danmark og Rusland, mener han, at politikerne bør passe på med at begrænse hans muligheder for at ytre sig.

»At han siger, hvad han mener, og at de fleste er uenige med ham, er ikke nok til at holde en politiker ude.«

Han peger samtidig på, at en eventuel eksklusion kan ende med at give Harris en endnu stærkere martyrrolle.

»Jo mere man forsøger at holde ham nede, desto stærkere står hans argument.«