Det kan godt være, at Lars Løkke Rasmussen (M) regnes for at være så rutineret og hårdhudet, at han er svær at overrumple. Bare se på det meget omtalte møde i Washington under Grønlandskrisen i starten af året. 

Men onsdag skete det. 

I den første partilederdebat efter valget, lykkedes det DF-formand Morten Messerschmidt at lægge pres på Lars Løkke Rasmussen.

Det vurderer Henrik Qvortrup, der er B.T.s politiske analytiker. 

»Messerschmidt kom med et overraskende moment, hvor han tog pusten fra alle - også Lars Løkke,« siger han. 

Han henviser til, at Messerschmidt live på rullende kamera foreslog Lars Løkke, at de begge to droppede at få en ministerpost i den blå regering og i stedet danner parlamentarisk grundlag for en ren Venstre-regering med Troels Lund Poulsen som statsminister.  

Henrik Qvortrup er B.T.s politiske analytiker.
Henrik Qvortrup er B.T.s politiske analytiker. Foto: Jon Wiche

»Lars Løkke afviste forslaget, men det havde en effekt, fordi det pressede Lars Løkke ud i noget, han ikke bryder sig om at være i. At det betyder noget, hvem der bliver minister, og ikke hvad, der er politikken,« siger Qvortrup og tilføjer:

»Så det var ret smart gjort af Messerschmidt.«

'Han er irriteret'
Og Qvortrup vurderer, at situationen faktisk ramte Lars Løkke, så han følte sig udstillet. 

»Det er klart, at han er irriteret over, at det lykkedes for Messerschmidt at udstille ham som en, der går mere op i sig selv end i noget. Der tog han pointen hjem,« siger han.

Lars Løkke pegede i øvrigt på sig selv som kongelig undersøger til at danne en ny regering, men det fik han ikke opbakning til. 

I stedet er det Mette Frederiksen (S), der har fået den rolle. 

Du har jo kendt Lars Løkke i mange år. Hvordan tror du, at det påvirker ham i de kommende forhandlinger om en ny regering, når han allerede første dag efter valget sættes under pres? 

»Han er iskold,« siger Qvortrup og tilføjer:

»For ham er det ikke et problem, at der nu er lange vanskelige forhandlinger. Det trives han rigtig godt med.«

Hør hele panelets diskussion af valgkampens hidtil største bombe, og meget mere i tirsdagens afsnit af B.T. ValgkampB.T.dk, i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Stemmerne er talt op, men regeringsmagten er langt fra afgjort endnu! B.T.s politiske eksperter guider dig igennem valgets mudrede resultater, og så leger de en noget nær umulig bogstavsleg, når de gør dig klogere på, hvem der kan danne en regering – hvis det overhovedet kan lade sig gøre? Rubrik:  Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalister: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producere: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.