Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, må være gået i MeToo-panik, da han her til eftermiddag gik på Facebook og fortalte, hvordan han for 19 år siden som 20-årig havde sex med en 15-årig folkeskoleelev, efter han var stoppet som lærervikar.

For det var fuldstændig unødvendigt at offentliggøre og blotlægge så private og lovlige forhold.

Sådan lyder det fra B.T.s politiske redaktør Henrik Qvortrup.

»Jesper Petersen må være gået i panik med udsigten til, at Ekstra Bladet øjensynligt var på vej med historien. Men Ekstra Bladet har lagt historien ned. Jesper Petersen må have slået op på side i ‘How to handle a crisis’ og set, at det er bedst selv at tage styring på de sociale medier,« siger Henrik Qvortrup.

Henrik Qvortrup, politisk redaktør på B.T.
Henrik Qvortrup, politisk redaktør på B.T. Foto: Jon Wiche
Vis mere

»Men Jesper Petersen havde altså været alt det her foruden, hvis han havde holdt hovedet koldt og ikke var gået i panik i sit facebook-opslag.«

Henrik Qvortrup påpeger, at Jesper Petersens sag adskiller sig fundamentalt fra udenrigsminister Jeppe Kofods. Kofod havde som 34-årig havde sex med en 15-årig pige i et lærer-elev-lignende forhold, idet Jeppe Kofod var oplægsholder/underviser under et DSU-arrangement i Esbjerg i 2008, hvor han havde sex med pigen.

»Vi har en seksuel lavalder på 15 år i Danmark. Det må jo være sådan, at en ung mand godt må kysse med sin unge kæreste, hvis det er det, de føler for. Og efter det oplyste var Jesper Petersen altså stoppet som lærervikar, da han havde sex med pigen,« siger Henrik Qvortrup

»Jeg tror, at alle i Socialdemokratiet - inklusiv Jesper Petersen selv - gerne havde været dette foruden. Når det er sagt, kan han faktisk godt vinde sympati på det her. Jeg tror, at den her sag styrker den fløj i MeToo-debatten, der siger, at nu er det gået for vidt.«

Jesper Petersen (S) deltager i høringen og konferencen om Skats krise onsdag den 11. oktober i Provianthuset i København, hvor HK Stat, LO og FSR, sætter fokus på redningen af Skat.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Jesper Petersen (S) deltager i høringen og konferencen om Skats krise onsdag den 11. oktober i Provianthuset i København, hvor HK Stat, LO og FSR, sætter fokus på redningen af Skat.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Jesper Petersen er ikke den eneste på Christiansborg, der er i dag er blevet ramt af MeToo-bølgen.

Den konservative folketingspolitiker Orla Østerby er i dag blevet strippet for alle sine ordførerskaber, fordi han igennem et helt år omkring 2017 har haft grænseoverskridende adfærd over for sin partikollega Brigitte Klintskov Jerkel.

Hun har accepteret hans uforbeholdne undskyldning, og dermed har De Konservative effektivt fået lagt den sag ned, lyder det fra Henrik Qvortrup.

»Den sag er lukket. Der er ikke nogen halve sandheder, udflugter og nødløgne. Det er klart, at sådan en sag rammer det pæne Konservative Folkeparti. Men man må rose partiet for en resolut krisehåndtering,« siger Henrik Qvortrup.

Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. 
Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.  Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Han tilføjer:

»Men de her to sager underbygger til fulde, at det er fuldstændig vanvittige tider i dansk politik. Og jeg tror såmænd, at vi kun lige er begyndt…«