Det vil være synd at sige, at SVM-regeringen er populær. Sjældent - hvis nogensinde - har man set en regering miste den folkelige opbakning så hurtigt.
Spørgsmålet er nu: Kan udviklingen vendes? Vil en cocktail af de just offentliggjorte skattelettelser, 2030-planen samt en nært forestående regeringsrokade kunne bryde den negative spiral? Regeringstoppen kan kun håbe det bedste.
Og det er virkelig noget med at krydse fingre. For man ved godt, at så meget effekt på populariteten har det næppe heller, at danskerne - nogle af os - får et par hundrede kroner mere mellem hænderne om måneden. Eller for den sags skyld, at der rykkes lidt rundt på ministerposterne.
Den katastrofale nedtur for regeringen begyndte kort efter valget med diskussionen om afskaffelsen af store bededag. Her gik regeringen fuldstændig galt af folkestemningen. Fatalt undervurderede man danskernes modstand mod at få sløjfet en populær forårsfridag.
Herefter troede man, at den folkelige vrede i det mindste ville være forbigående. Forkert: Den bed sig fast.
Og siden er det kun gået én vej: Nedad. Fra ved sin tiltrædelse at have over halvdelen af danskerne bag sig er den begrædelige status for regeringen en tilslutning helt nede omkring 38 procent. I nogle målinger endnu lavere.
I den forgangne uge dykkede Socialdemokratiet under 20 procent. Moderaterne ligger også under valgresultatet. Værst ser det selvfølgelig ud for Venstre med tæt på en halvering af det i forvejen jammerlige valgresultat.
Spørger man i de tre regeringspartier til krisen, er svaret noget i retning af: Ro på! Kommer tid, kommer råd! Før eller siden vil storheden i projektet åbenbare sig for danskerne. Og der er lang tid til næste valg.
Lyder altså besværgelserne.
Sandt er det, at en flertalsregering ikke behøver se sig nervøst over skulderen. Den har pr. definition sit flertal på plads - lige indtil den møder vælgerne igen. Og der er trods alt op til tre år til næste valg.
Men trods forsikringerne om at have ro i maven, ved de godt i regeringen, at der skal gøres noget i forhold til den monumentale tillidskrise til vælgerne.
Nu er skattelettelserne præsenteret. Dem fik Venstre lov at sole sig i. Uden at det dog har haft nogen målbar betydning for partiets popularitet. Faktisk tværtimod.
Socialdemokratiet fik 2030-planen. Heller ikke her er der foreløbig nogen større effekt at spore.
Hvilket bringer os til det næste skud, regeringen har i bøssen. En regeringsomdannelse.
Vi ved, at der kommer én. For det ligger fast, at Venstres kommende næstformand Stephanie Lose skal have en ministerpost. Spørgsmålet er, hvor stor rokaden bliver.
Bedste bud er: Ikke synderlig omfattende. Det skyldes, at Margrethe Vestager efter alt at dømme ikke bliver chef for den Europæiske Investeringsbank - en udnævnelse, der ellers ville kunne have udløst en større rokade, hvor en socialdemokratisk topminister kunne sendes til Bruxelles som kommissær i stedet for Vestager. Nu skal der først udnævnes en ny dansk kommissær tidligst til sommer.
Derfor ligner det en beskeden rokade. Her er et frisk bud på, hvordan den kunne komme til at tage sig ud:
Troels Lund Poulsen bliver både økonomiminister og erhvervsminister. Til gengæld overdrager han Forsvarsministeriet til den nuværende erhvervsminister Morten Bødskov. Det har Bødskov haft før.
Stephanie Lose bliver så til gengæld indenrigsminister efter Sophie Løhde, der herefter kun beholder Sundhedsministeriet. Lose får muligvis også ansvaret for landdistrikter, som hun i givet fald arver efter Louise Schack Elholm, der ikke just har nogen høj profil blandt danskerne.
Med al respekt for de involverede ministre i en rokade af dén kaliber: Der skal nok noget mere til, før man kan tale om en gamechanger.
Lyt til podcasten 'Slottet & Sumpen' her:
