Et stort pres hviler på regeringen og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen. Snart SKAL der leveres på løfterne om en bedre ældre-velfærd.
Der har ganske vist været et kortvarigt pusterum. Siden nytår har Mette Frederiksen befundet sig i en - for hende - behagelig politikfri boble, hvor der har stået kongehus på det hele.
Den planlagte nytårstale blev skrottet. Ikke et konkret ord - som ellers bebudet - om dansk indenrigspolitik. I stedet har statsministeren kunnet sole sig i den afgående dronnings monumentale popularitet og i den hype, som omgærde Kongen.
Det har været rigtig gode uger for hende. Meningsmålinger antyder, at vælgerne har syntes godt om, at den har fået fuld, royal skrue. Tilbagegangen er vendt, og tilslutningen synes på vej op - omend endnu langt fra valgresultatet.
Men alt godt får som bekendt en ende; hverdagen ligger derude og truer statsministeren. For nu kan den dårligt trækkes længere med royal ærbødighed; vælgerne har en forventning om, at statsministeren træder i karakter med noget reel politik.
Og statsministeren skylder. I al fald på et meget afgørende område - nemlig hvordan ældrepolitikken i Danmark skal skrues sammen på en bedre måde.
Mette Frederiksen har varmet op i flere omgange. Allerede i nytårstalen for to år siden bebudede hun ændringer. Synderligt konkret var hun ikke. Det blev dengang ved nogle almindeligheder om, at der skal være færre regler på ældreområdet.
Siden er der sket - stort set ingenting.
Nu kører bussen så igen. Overalt i landet toner Mette Frederiksen frem på plakater i selskab med ældre medborgere, som hun drikker kaffe sammen med. Budskabet er, at NU sker der noget.
Godt så. Men hvad?
Vi venter stadig på det store forkromede - og ikke mindst konkrete - udspil, der er blevet skabt så store forventninger om.
Indtil videre ved vi kun, at regeringen vil gøre SOSU-uddannelsen økonomisk mere attraktiv. Hvilket sikkert er glimrende, men næppe nok til at løse de massive udfordringer på ældreområdet.
I et interview med Berlingske tidligere på ugen løftede Mette Frederiksen så yderligere en smule af sløret.
Her forklarede hun blandt andet, hvordan kontrollen med plejehjem skal ændres, så der bliver mindre bureaukrati. Der skal være færre snagende regler for, hvad der skal gøres hvornår. Mere plads til individuelle, menneskelige hensyn, måtte man forstå på statsministeren.
Til forveksling, hvad hun allerede har sagt i sin nytårstale for to år siden.
Ingen kan rigtig være uenige. Men ord er også taknemmelige.
For Mette Frederiksen er det helt afgørende, at hun i den kommende tid formår at bevise, at der ikke - endnu engang - blot er tale om forblommede hensigtserklæringer, som fortoner sig i ingenting, når der skal sættes handling bag.
Ellers kan den optur, som hun har oplevet de seneste uger, vise sig at være forbigående.
Og der er jo næppe noget tronskifte lige om hjørnet til at igen at stive populariteten af med.
Lyt til B.T.s politiske podcast 'Slotttet & Sumpen' med Anne Kirstine Cramon og Joachim B. Olsen her:
