Venstres katastrofale Megafon-måling markerer en ny tid i dansk politik.

Troels Lund Poulsen er den eneste partileder i blå blok, som for alvor har gjort krav på statsministerkandidaturet – men samtidig er han ifølge skrækmålingen leder af det mindste parti i blå blok, hvis der havde været valg i dag.

I sagens natur er Troels Lund Poulsen ikke længere oppositionens leder, udtaler B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup.

»Jeg mener, at hans rolle som oppositionens leder og statsministerkandidat de facto er forbi,« siger han og tilføjer:

»Det er jo vanskeligt at stille sig op som blå bloks leder eller for den sags skyld som statsministerkandidat, samtidig med at man er leder af blå bloks mindste parti.«

Og hvad kommer der så til at ske herfra?

Sandsynligvis vil presset på Troels Lund Poulsen stige yderligere, mens Venstres bagland og folketingsmedlemmer vil føle sig presset på deres levebrød, lyder det fra B.T.s politiske analytiker. 

Qvortrup mener, at stormen vil tage til op til Venstres landsmøde i november:

»Venstre har landsmøde om to måneder. Det er den perfekte storm, der bygger sig op til det landsmøde.«

Henrik Qvortrup mener Megafon-målingen markerer et ny tid i dansk politik. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Så nu går der en proces i gang, hvor bagland og folketingsmedlemmer simpelthen får tynd mave.«

Vil det være vejen ud af krisen at skifte formand, eller er der noget dybereliggende?

»Der er noget dybereliggende. Vi mangler stadig at få defineret, hvad vi egentlig skal med Venstre. De vil ikke længere være partiet for landmændene, hvilket der er mange gode grunde til,« siger han og fortsætter:

»De vil så gerne være det for byerne – men det er der andre, der er bedre til. Venstre er fanget mellem tre stole.«

I virkeligheden bør Venstre gøre op med illusionen om, at partiet er et stort, ledende magtparti, der kan lede en regering eller endsige en opposition, forklarer Qvortrup:

»Måske skal Venstre redefinere sig selv fra at være et bredt statsministerparti til at være et nicheparti, og så bygge op derfra.«

Afslutningsvis afleverer Henrik Qvortrup en endelig dødsdom over den klassiske fortælling om dansk politik:

»Forestillingen om, at der findes to store magtpartier i Danmark, Venstre og Socialdemokratiet, den er død.«

Anders Fogh Rasmussen og Troels Lund Poulsen tilbage i 2008. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Til B.T. udtaler Troels Lund Poulsen om målingen:

»Jamen, det er en måling, jeg er ked af. Det skyldes jo også den store offentlige diskussion, som vi har haft med hinanden,«

Der bliver snakket om, hvorvidt du er den rigtige til at stå i spidsen for partiet?

»Det tænker jeg, at jeg er,« svarer partilederen, inden han hurtigt går videre.

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify, Apple Podcast, YouTube eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

Folkeskolen sejler, Venstre er i frit fald, og AfD stormer frem i Tyskland. Kan Mette Frederiksen vende de historisk dårlige PISA-resultater til en vindersag? Er der en vej tilbage for Venstre? Og kan AfD's succes også blive til virkelighed i Danmark? B.T.s politiske eksperter fører dig sikkert igennem det hele. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T. Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T. Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T. Journalister: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis-Jakobsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.